din sundhed, sunde kvinder, ekspertråd
SPONSORERET indhold

Smoothies: Drik dig sund og rask

Får du grønt nok? En stor del af danskerne har svært ved at spise sig gennem alle de 600 g daglige grøntsager, men sådan behøver det ikke at være. Drik dem i stedet, opfordrer en ny smoothieopskriftbog. Se her hvordan.

Af: Redaktionen
18. jan. 2010 | Sundhed | Fit living


Får du grønt nok? En stor del af danskerne har svært ved at spise sig gennem alle de 600 g daglige grøntsager, men sådan behøver det ikke at være. Drik dem i stedet, opfordrer en ny smoothieopskriftbog.

 
Når du blender dine grøntsager, får du nemlig lige så mange vitaminer, mineraler, enzymer, kulhydrater, klorofyl og fytonæringsstoffer, som hvis du spiser de rå grøntsager. Og det er ikke bare afgørende for immunforsvaret, men beskytter dig også mod ældning, hoste, forkølelse og mere alvorlige sygdomme, siger bogens forfatter Mads Bo Pedersen. Boost f.eks. dit immunforsvar med denne myntedrøm.

High on life – drik dine grøntsager, 128 kr. på highonlife.dk


OPSKRIFT: Drikkeklar immunboost
 
Mynte har en beroligende virkning og hjælper mod fordøjelsesbesvær, forkølelse og influenza. Bananer indeholder kulhydrater og meget B6-vitamin. Begge dele fremmer dannelsen af hormonet serotonin, der gør dig glad i låget.

Det skal du bruge
 1 lille håndfuld mynteblade
 1 banan – evt. frossen
 2 cm ananas uden skræl
 ½ avocado
 4 cm agurk
 1 håndfuld frisk eller frossen spinat
 Is og 1 spsk kvalitetsolie 3 dl ris- eller mandelmælk
 
Så let er det
 Blend alle ingredienser og tilføj mere mælk,
hvis du ønsker en mere flydende konsistens.
 

4 tips til endnu mere lækre smoothies
1. Jo koldere en smoothie er, jo bedre smager den.
2. Er din smoothie ikke er tyk nok? Gør konsistensen tykkere ved at tilføje bindemidler som banan, avocado, mango, tofu, en håndfuld frosne bær, frugt, spinat eller isterninger.
3. Er din smoothie ikke sød nok? Sød den med kanel, lakridspulver, anis, vanilje, manukahonning, agavesirup, birkesød, tørrede figner eller stevia. En halvmoden banan kan også gøre underværker.
4. Hold dig til det grønne. Frugt indeholder op til 40 pct. sukker, mens grøntsager indeholder flere næringsstoffer og kun 2 pct. sukker.