Sund juleslik
SPONSORERET indhold

5 sunde alternativer: Godter med god samvittighed

Pebernødder, æbleskiver og brændte mandler. Julen frister med lækkerier, der bugner af sukker og fedt. Men fortvivl ikke, for du kan sagtens opnå den syndige smag af julegodter, uden det sætter sig helt så meget på sundhed og sideben.

Af: Pernille Lewinsky Kofoed og Susanne Knutzen
18. dec. 2017 | Sundhed | Hendes Verden

Jul rimer på sul, og til julen hører foruden julemad og gløgg også masser af søde snacks, hjemmebag og godter, der nemt sætter sig som ekstra kilo på sidebenene. Men julens lækkerier behøver ikke kun at være af den usunde slags, der er fyldt med fedt og sukker, og hvis du er typen, der elsker at bage og lave konfekt er der masser af muligheder for at kaste sig ud i sundere versioner af de klassiske julegodter.

1. FRISK FRUGT

Naturen har skabt en masse lækkerier oven i købet uden tilsætningsstoffer og med væsentligt mindre sukker og fedt end de gængse julegodter. Netop nu er det højsæson for saftige klementiner, mandariner, appelsiner, æbler, sharonfrugter og granatæble, der smager sødt og godt og er sprængfyldt med særligt C-vitaminer og antioxidanter, der beskytter mod vinterens snue og andre sygdomme. Vil du pifte frugten lidt op, kan du eventuelt dyppe appelsinbåde eller små skiver æble i smeltet mørk chokolade med højt kakaoindhold og hakkede nødder.

2. SUND KONFEKT

Lav din egen konfekt med hjemmelavet marcipan af nødder og mandler, der indeholder mindre sukker end den færdigkøbte, mørk kvalitetschokolade (over 70 %) eller blød fransk nougat med mandler, pistacienødder, tranebær og anden tørret frugt. Både mørk chokolade og nødder indeholder stoffer, der sænker blodtrykket og nedsætter risikoen for hjerte-karsygdomme.

LÆS OGSÅ: Sund(ere) jul: Sådan bager du low carb julebag

 

3. NØDDER

Selvom nødder også indeholder mange kalorier, er de et sundere alternativ til slik og konfekt. Nødder og mandler er nemlig fyldt med både fibre, mineraler, vitaminer og sunde fedtsyrer, der beskytter mod en række sygdomme. Du kan også tørriste mandler og nødder og servere dem som snacks i stedet for chips.

4. TØRRET FRUGT

Tørret frugt som tranebær, rosiner, svesker, abrikoser, figner og dadler er søde og sunde julesnacks. Da de indeholder en del sukker og dermed også kalorier, er det vigtigt ikke at overdrive, men det er stadig sundere og bedre for dit helbred, at du spiser tørret frugt end julekager og fyldte chokolader, der foruden sukker indeholder store mængder fedt.

LÆS OGSÅ: 6 tips til, hvordan du kommer slank gennem julen

5. SPAR PÅ SUKKERET

Når du bager eller laver desserter, kan du spare på sukkeret og dermed også kalorierne ved at benytte f.eks. frisk eller tørret frugt, friske dadler, stevia eller sukrin i stedet for raffineret, hvidt sukker. Ud over at være sundere så holder det også blodssukkeret i ro, så du ikke går amok i søde sager.

Kilder: Bogen ”Slip slikket” af Lene Rasmussen, ernæringsvejleder Michelle Kristensen, hjerteforeningen.dk, dr.dk/sundhed

Anbefalet til dig