Mange ved ikke, hvordan de træner optimalt, og fra min hverdag som personlig træner tænker jeg ofte, at det er utroligt, det går godt…
Alt for mange sjusker med deres udførelse, hvilket er synd, når de nu er i gang – men jeg tror, det er mangel på viden. For at få en bedre effekt af træningen og nedsætte risikoen for skader er følgende gode huskeråd:
• Tag altid hovedet med til træning! At træne rigtigt kræver din koncentration.
• Er du småsyg, skal kroppen have lov at hvile. Du mister mere ved at presse kroppen.
• Arbejd med din vejrtrækning og undlad at holde på vejret. Gør du det, kommer der ikke nok ilt til de arbejdende muskler, du vil syre til og må stoppe øvelserne.
• Brug et spejl, så du kan se, hvordan du udfører øvelserne og dermed, om du træner med god form og holdning.
• Husk bækkenbunden. Uanset om du er mand eller kvinde, skal du sørge for at få din bækkenbund med i styrketræning.
Når du skubber, hiver, trækker, drejer eller på anden vis skal bruge kræfter, så spænd samtidig i bækkenbunden, som om du skulle holde på en lille prut. En stærk og velfungerende bækkenbund stimulerer de dybe tværgående mavemuskler, som er en del af dit muskelkorset.
• Spænd maven ind uden at løfte brystkassen. Ved at spænde maven ind aktiverer du dels de skrå og dybe tværgåendemavemuskler, der har en funktionel effekt i dit muskelkorset – og samtidig (og nok så vigtigt) er med til at give dig en flad mave og smal talje. Det tager tid at få dem trænet op, så du både kan isolere dem og dermed integrere dem i din træning.
• Hold altid hoved, nakke og ryg i naturlig forlængelse af hinanden.
´
• Hold skuldrene i samme højde trukket letom i „baglommen“ – med mindre øvelsen kræver det naturligvis.
• Lad være kun at træne, til du er helt udmattet – hav også dage med lettere træning.
• Variér din træning, også selv om du har et bestemt mål.
Fakta
Vil du have mere at vide, om hvordan du ændrer og optimerer din træning, kan du kontakte det lokale fitnesscenter eller en personlig træner.