"Forræder"-Niclas ramt af stort tab
Niclas har netop mistet en veninde til kræft.
Brødrene fra "Forræder – Ukendt grund" Niclas og Andreas Højgaard var blandt publikum til "Vild med dans – Knæk cancer" fredag aften, hvor de støttede indsamlingen i kampen mod den frygtelige sygdom.
Og for Niclas var aftenens tema ekstra personligt.
Artiklen fortsætter under videoen...
Det fortalte han, da HER&NU mødte brødrene på den røde løber forud for showet.
– Jeg har lige mistet en veninde for et par dage siden. Jeg skal til hendes begravelse på tirsdag. Hun havde kræft, og var egentlig blevet erklæret rask, og så fik hun kræft igen, lød det fra Niclas, der har haft kræften tæt på sig flere gange.
– Min mor har også haft hudkræft, så jeg synes, det er virkelig vigtigt at støtte en god sag.
Derfor følte den nyudklækkede tv-kendis sig nødsaget til at takke ja, da invitationen til aftenens liveshow tikkede ind.
– For det første, fordi jeg elsker "Vild med dans", og fordi jeg synes, man skal støtte op, hvor man kan, afslutter han.