Drew Sycamore med sin deltager Emelie 'Mli' Blomgren.
Drew Sycamore med sin deltager Emelie "Mli" Blomgren.

Efter "X Factor": Sætter ord på tvivl og usikkerhed

Efter liveshowet satte Emelie "Mli" Blomgren ord på den tvivl, hun som ældre deltager har haft – og hvordan hun føler, hun også har gjort følelsen til skamme.

logo herognu HER&NU HN



Det femte "X Factor"-liveshow blev afviklet i aftes i Priorparken i Brøndby, hvor de fem håbefulde deltagere kastede sig over sange fra popdronningen Medina. 

Som traditionen foreskriver i den populære sangkonkurrence fredag efter fredag, måtte vi endnu engang tage afsked med en deltager. 

Artiklen fortsætter under videoen.

Denne gang var det 41-årige Emelie "Mli" Blomgren fra Drew Sycamores lejr, som blev sendt hjem af Benjamin Hav. 

Efter showet satte det svenske sangtalent ord på sin oplevelse til HER&NU. 

– Jeg synes, det var en fin afslutning. Jeg fik lov til at synge en sang til sidst, som jeg var glad for. Jeg havde heller ikke de store forestillinger om, at jeg skulle vinde. Jeg er kommet så langt, og det har været hyggeligt, lød det. 

Hverdagen venter også lige om hjørnet, kunne hun fortælle. 

– Jeg skal på arbejde og starter allerede på mandag. Det var en aftale, jeg havde med min leder. 

Under showet talte Emelie åbent om den tvivl, hun som ældre deltager har haft – og hvordan hun føler, hun har gjort den til skamme, noget hun uddybdede efter sit exit.

– Det er jo en forestilling, man kan have, når man er lidt ældre, at man ikke har en plads i det her univers, men jeg har jo modbevist mig selv  i kraft med, at jeg har nået så langt her i konkurrencen, fortalte hun.

Du kan se den nyeste video med Mli øverst i artiklen. Du kan også holde dig opdateret og læse meget mere om "X Factor" på Alt.dk ved at klikke videre HER

Drew Sycamore med sin deltager Emelie 'Mli' Blomgren.
Drew Sycamore med sin deltager Emelie "Mli" Blomgren.