- Kvinder uden makeup er kedelige at se på!

- Kvinder uden makeup er kedelige at se på!

Hvad er din skønhedshemmelighed?

- Olivenolie. Det er nemt, du har det altid lige ved hånden, og så er jeg sikker på at den har sparret mig for mange rynker.

Kan du anbefale ét produkt?

- Vanity X’s serum til at regenerere huden. Jeg er slet ikke til den slags produkter ellers, men så prøvede jeg denne her, og den virker altså. Det er et medicinalfirma, der har fundet et specielt enzym i byg, der fjerner rynker om øjnene – det lyder skørt, men det virker.

The VANITY X EGF Bio Protein Cell Booster Serum, 5 ml, ca. 490 kr.

»Vanityx.com

Hvilket skønhedsprodukt har du altid i tasken?

- Der ligger altid tre forskellige farver lipgloss. En brunlig, en klar og en melonfarvet. Så kan jeg vælge farve efter humør. Mine favoritglosser er fra MAC, Lancôme og Youngblood.

Lipgloss 'Coy', Youngblood, 205 kr.

Hvis du kun måtte give ét skønhedsråd, hvad skulle det så være?

- Gå aldrig helt uden makeup! Det svarer til at gå rundt med bar røv. Kvinder uden makeup er kedelige at se på – makeup gør os generelt smukkere, så tag noget på huden, så du ikke ligner én der lige er kommet ud af badet. Lidt mascara eller øjenskygge fremhæver dine øjne-  og kom altid lidt på læberne. Jeg har aldrig ingenting på.

Hvem har god skønhedsstil ifølge dig?

- Nicole Kidman – hun ser altid feminin ud, makeup og hud er helt ren og enkel.

Nicole Kidman har god skønhedsstil, synes Christina Wedel.

Hvilken behandler kan du anbefale?

- Søren, min frisør fra Tom Skou Salon & Academy kan bare ramme min røde hårfarve hver gang. Men han hader mig, fordi jeg er tophysterisk og ikke vil ligne en, der lige er kommet fra frisøren. Jeg går meget højt op i den røde farve.

Tom Skou Salon & Academy

Frederiksholms Kanal 4

1220 København K

Tlf. 33 33 83 38

Hvis du skal forkæle dig selv skønhedsmæssigt, hvad gør du så?

- Så får jeg altid lavet franske gelenegle hos Nail Office i Hellerup. Det er enkelt, diskret og lækkert.

Nail Office

Strandvejen 209

2900 Hellerup

Tlf. 70 26 80 22

»Nailoffice.dk