Åbningsfest hos Envii
Torsdag aften var ALT for damerne inviteret til Envii's butiksåbning. De nye lokaler ligger på Pilestæde 35,midt i det københavnske centrum.
Vi fik lidt til ganen og kunne derefter gå rundt i den to-etagers lækre butik, alt i mens en dj spillede nogle gode loungetoner. Vi var ret vilde med den lyse og meget åbne indretning.
Envii er, som de selv siger et brand, der sørger for at kvinder kan være fashionable og være med på sæsonens trends, men til meget overkommelige priser.
Tøjet er enkelt og med en god blandning af det rå og det søde.
Vi syntes især rigtig godt om denne fine strik, som både ville kunne bruges til hverdag og fest!
Denne lækre jakke, fangede også vores øje – den er rå med samtidig rigtig fin, også passer den perfekt til det efterår, vi går i møde.
Efter butiksåbningen var vi inviteret til deres officielle afterparty, der blev afholdt på den altid trendy ZooBar – her kunne vi nyde lækre drinks og i anledningen stod Mike Sheridan for at vende plader og Mads Langer fyldte lokalet med sang, der vidst gav andre end os gåsehud.
Der var skøn intimkoncert med Mads Langer
Mike Sheridan stod bag dj-pulten
Vi siger tak til Envii for en rigtig god aften og et stort tillykke med den flotte butik!