Åbningsreception ved Storm & Maries nye pop-up shop

Åbningsreception ved Storm & Maries nye pop-up shop

Torsdag eftermiddag, bevægede ALT for damernes modeassistenter sig ned i Elmegade til åbningen af Storm & Maries nye pop-up shop.

Torsdag 27. September holdt Storm & Marie butiksåbning i Elmegade 21. På trods af regnen var folk mødt talstærkt op, for at se de flotte lokaler, som det populære tøjmærke har fundet vej til. 



Udover at kunne se den flotte AW12-kollektion, var der også disket op med forfriskninger og snacks, mens Le Gammeltoft vendte plader.

Le Gammeltoft sørgede for lækre toner.

De flotte silhuetter, den gennemgående mørke farveskala med stænk af friske farver og akvarel-inspirerede mønstre, som Storm & Marie er kendt for, kunne alle ses i den nye kollektion. Med friske farver som lilla, orange og petroleum, blev der brudt op i det mørke og samlede kollektionen til et skønt miks af farver og stil. Det er helt sikkert en kollektion, som vi gerne vil have ind i efterårsgarderoben!

Blandt de flotte varer, forelskede vi os især i disse items:

En lækker strik i flot lilla, til 999 kr., til at give lidt farve på efteråret

Samt denne skønne jakke, til 1.399 kr., til at holde os varme, nu hvor vejret bliver koldere.

ALT for damerne siger tillykke med butiksåbningen og ønsker lykke til med shoppen.