Da Ada Folkmann blev skilt, følte hun sig ensom – men så ændrede et opslag på Facebook hendes liv

69-årige Ada Folkmann kommer oprindelig fra Rønne. Men i 1996 mødte bornholmeren sin anden mand og flyttede over til ham i Hvidovre. 

I den nye landsdel skulle Ada finde fodfæste og ikke mindst opbygge en ny omgangskreds. 

– Det var en stor omvæltning at rykke teltpælene op. Og jeg valgte at flytte ind i min daværende mands liv – hans liv blev mit liv, forklarer Ada. 

I weekender og ferier fulgte Ada med ud til sin mands fritidsinteresse, hvor de overnattede i campingvogn. Og ret hurtigt og naturligt blev hans hobby-venner også hendes venner. De var ikke mindst sammen ved en masse weekendstævner. 

LÆS OGSÅ

Min rare mand er begyndt at stikke til mig

En læsers ellers rolige mand er begyndt at stikke til hende, foran deres venner. Hvordan takler hun situationen? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

– Vi damer sad og hæklede og strikkede og syede sammen, og om aftenen grillede vi allesammen sammen. Vores søn var også altid med, så der var ingen ko på isen, siger Ada. 

– Men da vi blev enige om at gå hver til sit, havde jeg ikke hele den vennegruppe længere. 

Efter skilsmissen i 2018 oplevede Ada tværtimod en følelse af at være alene, som gik ind i marv og ben. 

– Pludselig sad jeg i en ny lejlighed, og her var fuldstændig stille. Der skete ingenting. Hele mit gamle liv var væk. Jeg så selvfølgelig mine tre børn og barnebarn, men de havde jo også andet at se til. 

På grund af kroniske helbredsproblemer arbejdede hun ikke, så hun var også hjemme hele dagen. 

– Jeg brugte stort set al min tid i lejligheden og fik mest tiden til at gå med ingenting. Men på en eller anden måde kom jeg igennem det og valgte, at jeg ikke ville grave mig ned. 

Ingen betænkning 

En dag, da hun scrollede på Facebook, fik Ada øje på venskabs-platformen Boblberg, der er et digitalt mødested, som Boblberg og Røde Kors står bag, og det blev et vendepunkt. 

– Bling sagde det, og så tænkte jeg, at det skulle jeg da lige kigge på – og samme dag oprettede jeg en profil, hvor jeg søgte veninder her i Hvidovre-området, hvor jeg bor. 

Ada behøvede ikke betænkningstid, siger hun. 

– Jeg er ikke så bange for at møde nye mennesker. Det har ikke altid været sådan, men når jeg møder nogen i dag, så snakker jeg bare. For det er jo ikke farligt – og hvad kunne der ske ved at mødes og drikke en kop kaffe, tænkte jeg. 

Faktisk kunne der ske en hel masse godt. For inden ret længe fik hun det første svar, og allerede dét blev livsændrende. 

– Vibeke bed ret hurtigt på min annonce, og så mødtes vi på en café for at finde ud af, om der var kemi. Det viste sig lige fra starten, at vi snakkede godt sammen og kunne lide nogle af de samme ting. Så vi aftalte straks at ses igen. Det betød sindssygt meget at finde Vibeke, siger Ada. 

– Før skulle jeg ingenting, men pludselig havde jeg en aftale i min kalender i ny og næ, som jeg kunne glæde mig til, og hvor jeg kunne sætte håret og tage pænt tøj på, når jeg skulle af sted. 

Ada ser Vibeke den dag i dag. 

– Vibeke og jeg cykler tur sammen mindst en gang om ugen – for eksempel ud til til vandet, hvor vi stopper og køber kaffe og kage, og nu bowler vi også sammen og spiser hos hinanden og går til koncerter, og vi har også været på Bornholm på cykelferie sammen. 

Senere fandt Ada også veninderne Connie og Anne-Birgitte via Boblberg. 

– Conny og jeg mødtes i en Boblberg-strikkeklub og klikkede med det samme, og nu cykler jeg tit op til hende i Allerød, hvor hun er flyttet op, og jeg har også været med hende og kæresten i sommerhus, ligesom vi har været i Spanien og på bornholmsk vandreferie sammen. Anne Birgitte skrev også til mig på Boblberg, og hende har jeg mange dybe snakke med. Vi ses hver onsdag, hvor vi på skift er hos hinanden og går ture og på café, Vi går også i biografen og ud og spiser. 

– De skal med til min 70 års fødselsdag, og med dem alle tre fejrer jeg veninde-årsdag hvert år på den dato, hvor vi mødtes. 

Alene til udlandet 

For Ada var det vigtigt, at hun og veninderne skulle passe sammen. 

– Jeg elsker at cykle, og jeg elsker også at gå – og så elsker jeg at sy og hækle og strikke, så for mig var det vigtigt at finde nogle veninder, som også havde lyst til at lave de ting sammen. 

Efter at have oplevet, at det ikke var så svært at finde nogen, hun går i spænd med, har Ada har også fået mod på at rejse alene til udlandet. Hun tager altid hen, hvor der er andre danskere og finder hver gang andre at snakke med. Hun er ikke bange for at sige den indledende sætning til nogen. 

– Der var en dame, der slog lilletåen på min solvogn, og så faldt vi i snak, og så var vi sammen resten af ferien. Der skal ikke så meget til. Det oplevede jeg også, da jeg lavede det første opslag på Boblberg. 

Men for ti år siden havde hun sværere ved at række ud til folk, indrømmer Ada. 

– Det var nok, fordi jeg havde stillet mig selv i skyggen af min mand. Så efter at jeg kom ud af den, er min mere frembrusende side kommet frem. 

– Nu da jeg har mine gode veninder, nyder jeg endda at være alene og drømmer ikke om at få en ny mand, for jeg har et godt liv, slår Ada fast. 

Hun er vanvittigt glad for de veninder, hun har fået, siger hun.

– Jeg kunne slet ikke undvære mine veninder, og jeg tror helt bestemt, det er venner for livet. Jeg overvejer sågar, om jeg skal prøve at finde en fjerde veninde til at cykle nogle meget lange ture med. 

Ada har indset, hvor vigtigt det er at have sine egne venner og ikke udelukkende blive en del af sin partners vennekreds. 

– Set i bakspejlet kunne jeg jo godt, allerede da jeg flyttede over til min mand, have gjort noget for også at finde mine egne veninder, men det gjorde jeg ikke. Og hvis man bliver skilt, kan alting blive revet fra hinanden, det ved jeg nu – så i dag ville jeg have gjort det anderledes.

LÆS OGSÅ

Maria blev rasende, da hun hørte, hvad hendes forældre havde gjort med arven

Maria besluttede sig for at gøre noget drastisk, da hun hørte, hvad der var sket.