Anmeldelse: En Ny Chance Til Larry Crowne

Anmeldelse: En Ny Chance Til Larry Crowne

Ordinært forsøg på feelgood.





Premiere: 25.12.2011

Instruktør: Tom Hanks

Manuskript: Tom Hanks og Nia Vardalos

Producere: Tom Hanks og Gary Goetzman

Fotograf: Philippe Rousselot

Musik: James Newton Howard

Spilletid: 99 minutter

Originaltitel:  Another Chance for Larry Crowne

Copyright: SF Film

Medvirkende:

Tom Hanks (Larry Crowne)

Julia Roberst (Mercedes Tainot)

Cedric the Entertainer (Lamar)

Taraji P. Henson (B’Ella)

Bryan Cranston ( Dean Tainot)

Gugu Mbatha-Raw (Talia)

Wilmer Valderam (Dell Gordo)

Rob Riggle (Frances)

George Takei (Dr. Matsutani)

Rita Wilson (Wilma Q. Gammelgaard)

Pligtopfyldende og yderst pertentlige Larry Crowne (Tom Hanks), bliver fyret fra sit job som sælger. Manden er naturligvis fortvivlet, for han har ikke nogen særlig uddannelse at kunne prale af, og derudover er han fanget i et økonomisk rod i kølvandet på en skilsmisse.

En dag finder Larrys nabo en brochure til universitetet i nogle rodebunker på sit loppemarked, som han forsøger at sælge til Larry (en gang kræmmer, altid kræmmer...). Den køber Larry dog ikke, og de udleveres jo også gratis på universitetet (!), men han køber dog idéen om at læse videre. Og med det får Larry lagt kimen til et helt nyt liv.

Et nyt liv er formentlig hvad Larrys nye underviser i retorik, Mercedes Tainot (Julia Roberts), drømmer om. Hun vælger blot en mere usund løsning: at drukne sorgerne i store alkoholiske drinks - sorger fra skænderier med ægtemanden, som bruger sit liv på at surfe efter porno på internettet. Og sorger i forbindelse med et job, der ikke giver hende specielt meget, fordi hun har mistet troen på, at hun overhovedet gør en forskel.

But then magic happens

"En Ny Chance Til Larry Crowne" er en romantisk komedie med små, spredte stænk af feel goodness. Og i princippet er det en fin tanke; altså at man som publikum får lov at opleve Mercedes Tainot indhyllet i denne kyniske skal og se den smuldre langsomt, da hendes fascination af en mønsterelev forvandler sig til en forbudt forelskelse. Men styrken i denne metamorfose træder, ligesom Larrys, ikke for alvor frem. Det kan slet ikke ses for en famlende første halvdel, der kun har succes med én ting; at efterlade dig med et meget ordinært indtryk – og i hvert fald ikke sympati for at give "En Ny Chance Til Larry Crowne" en ny chance.




Læs også anmeldelsen: Crazy, Stupid, Love.

Nøgleord: En Ny Chance Til Larry Crowne, Tom Hanks, Julia Roberts, anmeldelse.