Anni Fønsby: Sådan bevarer i gnisten
– Det vigtigste er at gøre noget for hinanden og aldrig tage hinanden for givet. Man skal sætte pris på hinanden i hverdagen og huske de ting, man gjorde for hinanden, da man var nyforelsket. Små gerninger, der rakte ud over hverdagens normer. Købte blomster, sendte søde sms’er – også nogle gange de frække – huskede at kysse meget og være kærlige og have enormt meget forspil. Det hele kan meget hurtigt gå op i hverdagsting – indkøb, sport, lektier.
– Tag på kroophold i en weekend og sluk telefonerne. Det er vigtigt, at vi bremser op i vores travle hverdag. Det hjælper ikke at få styr på alt det udenom – vi skal også have styr på hinanden. Når Erik inviterer mig ud at spise, sidder vi med et glas vin og snakker og hygger. Fordi vi ikke skal stresse hjem og lave mad, kan vi være lidt mere romantiske. Nogle gange kan jeg også godt lide at tage føringen og sige, „I aften skal vi ud at spise, og det er mig, der giver“. Det handler ikke om mande- og kvinderoller.
Læs videre på næste side.– Giv hinanden ros og komplimenter. Jeg roser min mand hver dag og siger, han er verdens dejligste og lækreste mand, og at jeg elsker alt ved ham. Tror du ikke lige, han vokser fem meter? Han roser også. Ikke hver dag, men han kan godt sende en sms, „hej min dejlige kone, husk jeg elsker dig“. En sms kan jo redde en hel dag.
– Små gaver virker altid. Jeg synes, jeg har en romantisk mand, som godt kan finde ud af at forkæle mig. Komme hjem med små gaver til mig – undertøj, blomster… ikke praktiske ting som gryder og pander. Personlige ting – parfumer, cremer. Erik går meget op i kvalitet. Jeg har altid bare brugt Apotekets Decubal. For Erik skal ansigtscremer helst hedde La Prairie. Og det kunne jeg ALDRIG finde på at bruge så mange penge på, så det får jeg af min mand. Erik står ikke lige så lang tid på badeværelset, som jeg gør. Men han har klart flest skønhedsprodukter af os to. Ha, ha. Jeg giver også Erik personlige gaver – en skjorte, et smykke. Alle hans smykker og hans ur har han fået af mig. Jeg kan godt lide, at han kan se, at jeg har lagt en masse energi i at finde dem. Et år gav jeg ham en kalender – med billeder af mig selv til hver måned. Det brugte jeg rigtig lang tid på. Og så har jeg givet ham oplevelser – rejser, skiferier… Og synes jeg, han skal have en ny duft, køber jeg den.
Læs videre på næste side.– Sex er vigtigt. I starten af et forhold har man rigtig meget sex og går lidt rundt på en lyserød sky, og det kan man faktisk godt holde ved lige. Man bliver meget mere overbærende, hvis man har haft god sex. Har man i en lang periode ikke haft den der nærhed med hinanden, så bliver man lidt mere hurtig til at snappe ad hinanden. Og når man ligesom – åh – har haft dejlig sex med sin mand, så er det ligesom om .. puh .. det er den bedste måde at få pustet noget glæde og energi ind i hverdagen. Og så gør det sgu ikke noget, at det roder lidt, og han glemmer at tage ud af bordet. Også så det ikke bliver for mekanisk. Man skal tage sig god tid, tage noget massageolie frem – massere hinanden, røre ved hinanden, så der bliver noget forspil. Det kan være, at jeg hopper i noget frækt lingeri, som Erik måske ikke lige ser mig i til hverdag – hofteholder, strømper og høje stiletter. Ikke at jeg synes, at vi hver måned skal udforske en ny teknik i soveværelset. Slet ikke. Man skal bare huske at blive ved at overraske hinanden. Det er det, der gør, at man hele tiden holder en spænding. At overraske kan også være, at man en dag siger, „ved du hvad, nu er det altså tid til, at du tager mig henover køkkenbordet“. Så man ikke bliver lullet ind i den der med, at „lyset slukkes kl. 23, og så skal der være ro i lejren“.- Man skal bryde de mønstre, der meget hurtigt kan blive til en vane, når man har været sammen i mange år. Find ud af, hvad din partner har af drømme og idéer. Mænd er måske ikke altid så gode til at fortælle kæresten/konen, hvad han egentlig vil og ikke vil – det skal fiskes ud af dem, og så er det vigtigt, at man ikke siger, „nej helt ærligt, det er for meget!“ For så holder de bare igen. Man skal være åben og sige, „okay, hvis du har de lyster, så vil jeg prøve at indfri dem“. Synes du, det er frækt, at jeg ligger i et babydoll-outfit? – så gå dog med på legen. Og drømmer han om lidt rollespil, så prøv at leve dig ind i den rolle. Vær lidt åben over for din mand og tal om tingene. Jeg har da også åbnet op for nogle ting, jeg godt kunne tænke mig at prøve med min mand, og det er heldigvis blevet modtaget godt og positivt. Har man den frihed over for hinanden, så gør det forholdet rigtig stærkt.