Af ALT for damerne
Ønsker du at få indblik i de mange opgaver, som en dagligdag på magasiner og ugeblade består af? Er du bolig- og designinteresseret? Er du energisk, udadvendt, grundig og har en drøm om en karriere i magasinbranchen? Så har vi en spændende mulighed til dig. Du vil komme til at arbejde tæt med vores faste boligteam, der består af en chefredaktør, to journalister og to layoutere.
Arbejdsopgaverne kommer i det daglige til at bestå af produktion til magasin og ugeblad og vil bl.a. indeholde følgende opgaver:
- Assistere ved photo shoots.
- Indhente og returnere sager fra butikker og pr-bureauer.
- Hjælpe redaktionen med diverse forefaldende opgaver.
- Finde billeder og lave artikler.
- Skrive korte tekster og finde priser.
Ansættelsen er en lønnet fuldtidsstilling og tidsbegrænset til 6 måneder.
Send en ansøgning til os med CV senest mandag d. 4. april til nicola.riis@altfordamerne.dk og trine.norgaard@altfordamerne.dk. Vi holder samtaler løbende.
LÆS OGSÅ: Mit liv med PCO: ”Gennem hele livet har jeg haft følelsen af at være for tyk og ikke kunne gøre noget ved det”
LÆS OGSÅ: Kære eks-dame: Du kender mig ikke, men jeg dater ham, du gik fra
LÆS OGSÅ: Disse 3 råd giver dig flere kys og mere nærvær fra din mand