Bodil blev pludselig lam i kroppen - nu hjælper Spike hende hver dag
Hjemmet fulgte golden retrieveren Spike fra hvalp og flere år frem under hans uddannelse til servicehund for en handicappet. Nu er Spike fyldt otte år, og vi er taget på besøg hos ham igen for at se, hvordan han trives. Han bor i en familie på tre generationer, er en aldrig svigtende hjælper for Bodil Nordstrøm – og en stjerne i hele nabolaget.
Spike kommer spurtende ned ad trappen fra tredje sal, logrende med hele kroppen og med en sok i munden, for at tage imod os allerede i opgangen.
Oppe på reposen venter 67-årige Bodil Nordstrøm, og hun er ét stort smil. Spike er tilknyttet hende som servicehund, og Bodil er med god grund pavestolt af sit pragteksemplar på fire ben.
LÆS OGSÅ: Jannie Faurschou: "Vi er ældre damer, der gerne vil tale om at være ældre damer"
Inde i den store lejlighed på Østerbro venter resten af familien: Bodils 30-årige datter, Louise Mølmark Nordstrøm, hendes kæreste, Morten Barsø, og deres søn, Matteo på seks måneder.
De tre generationer bor sammen, så Louise og Morten kan hjælpe Bodil i hverdagen. Hun var i 2007 på vej til sit arbejde som purser hos SAS, da hun blev ramt af en hjerneblødning.
"Efter den morgen kom min mor ikke på arbejde mere," siger Louise.
Bodil er lam i højre side og lider af afasi. Og fordi hun altså har meget svært ved at tale, har hun aftalt med Louise, at datteren agerer "tolk" under Hjemmets besøg. Fuld af humor, opmærksom på sine gæster og med enkelte ord og fagter bidrager Bodil dog selv i den grad til samtalen.
Et perfekt match
Det var Louise, der fik ideen til, at Bodil skulle søge om at få en servicehund:
"Da min mor er ramt på sin "gode side" og dermed tvunget venstrehåndet, har hun svært ved for eksempel at tage tøj og sko af og på og at samle ting op fra gulvet. Jeg forestillede mig, at en servicehund kunne hjælpe, samtidig med at den ville give min mors daglige gåture mening."
Længe overvejede Bodil, om hun skulle sige ja.
"Min mor tænkte meget over det store ansvar, det er at have hund, og var derfor i tvivl," siger Louise.
Hun må have talt godt for sagen, for i august 2017 var Bodil til et indledende interview hos STH, Servicehunde til handicappede, som er den forening, der ejer, træner og formidler servicehundene.
Louise var med hele vejen:
"Jeg lovede STH, at jeg ville være min mors højre hånd og hjælpe med hunden."
Derfor kunne Bodil gå videre i et langt og grundigt godkendelsesforløb, og en dag fik hun udpeget Spike, som hun skulle træne med.
"Jeg så sådan frem til at se ham hver gang," siger Bodil.
Hun bor en del af året i sit sommerhus i Hornbæk, og både her og på Østerbro skulle STH godkende forholdene.
"En dag i sommerhuset kørte træneren og lod Spike blive tilbage hos min mor i en prøveperiode. Den gik heldigvis rigtig godt. Efterfølgende fik min mor Spike "overrakt" ved en højtidelighed hos STH."
"Jeg tudede af glæde," siger Bodil.
"De to har vist sig at være det perfekte match," siger Louise.
LÆS OGSÅ: Line Baun Danielsen: "Det er nok den største ærgrelse, jeg har i mit liv"
Mange fans
Spike, der er stor, stærk og blidheden selv, elsker at være både på landet og i byen. I sommerhuset går han med Bodil på stranden, i byen er et af hans yndlingssteder Østre Anlæg.
"Han har mange fans begge steder. "Nej, der går Spike," udbryder både børn og voksne og kommer hen for at sige hej," siger Louise.
Bodil kan ikke holde både sin uundværlige stok og hundesnoren i venstre hånd, derfor går Spike uden snor. Selv i den tætteste københavnske myldretidstrafik går han roligt ved Bodils side.
"Så snart Spike får sin blå vest på, ved han, at han er på arbejde, og han reagerer hurtigere og bliver mere observant. Og han elsker det," siger Louise.
Når Bodil og Spike kommer op i lejligheden igen, hjælper hunden hende af med overtøjet. Og så nyder han sin favoritsnack, en tyggepind og en gulerod.
Han hopper op i sofaen og indtager rollen som højt elsket familiehund, der stadig har en legesyg hvalp i sig. På Østerbro sover han på Bodils værelse, men når han vågner, skal han rundt og sige godmorgen til hele familien.
"Han har altid sokker i munden, nogle gange tre forskellige. Hvor han finder dem, er jeg ikke altid klar over," siger Louise.
Morten siger:
"Over for vores søn er Spike tålmodigheden selv. Han er en glæde for os alle. Og det er en stor tryghed for os, at min svigermor har Spike, ikke mindst når hun er i sommerhuset. Vi ved, at han passer på hende."
LÆS OGSÅ: Birgitte Hjort Sørensen om mobning i skoletiden: ”Jeg prøver at tænke på ømhed på mit yngre jeg”
Svigter aldrig
Spike vil om nødvendigt sætte sin egen sikkerhed på spil for at beskytte Bodil.
"En dag, hvor min mor og Spike gik tur på stranden, kom nogle vilde hunde farende alt for tæt på min mor, som naturligvis blev forskrækket. Straks stillede Spike sig imellem hende og de fremmede hunde, til de forsvandt. Det er ikke noget, han er trænet til, han handlede instinktivt," fortæller Louise.
Ved en anden lejlighed viste Spike for alvor sine evner som redningshund.
"Min mor var kommet til at træde ud i noget dybt sand og sad fast. Spike kom hende uden tøven til hjælp. Han satte sig ved siden af hende og stemte imod med benene, alt det han kunne, så min mor kunne tage fat i ham og komme fri."
Bodil sender sin bedste ven et kærligt blik og siger:
"Den dag fik Spike rigtig meget kylling!"
Spike triller om på siden, så hans bløde mave er klar til at blive klappet. Han ligner en meget lykkelig hund.
