Min eksmand har en ven, som jeg altid har haft god kemi med. Efter vores skilsmisse rakte vennen ud til mig, og vi begyndte at ses i smug. Vi har efterhånden udviklet mange følelser for hinanden, og jeg ønsker at fortælle det til min eksmand. Det ønsker han dog ikke, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Min eksmand og jeg blev skilt for 5 år siden, da jeg mødte en anden. Det forhold holdt dog ikke.
Derimod har min eksmand en kammerat, som er kommet i vores hjem i 15 år. Ham og jeg har altid haft en rigtig god kemi. Han kontaktede mig i sommers, da han hørte, at jeg var blevet single, og vi har set hinanden i skjul siden. Jeg har udviklet mange følelser for ham, det samme har han for mig.
Jeg vil derfor gerne fortælle min eksmand, at vi ses, men det vil min mands kammerat helst undgå. Han er nemlig bange for, at min eksmand bliver vred, og at han derfor vil miste venskabet med ham.
Lige nu har min eksmand og jeg det godt sammen, og vi har også et fint samarbejde om børnene. Så jeg er i tvivl om, hvad jeg skal gøre. Har du et råd?
Vibeke Dorph råder til ærlighed
Med ærlighed kommer man længst. Det er sandt, og det gælder også for dig og din kæreste. I har nu kendt hinanden i et lille års tid, og jeg gad vide, hvad din eksmand vil tænke, når han får nys om, at du og en af hans gode venner har haft et forhold kørende så længe bag hans ryg.
Jeg skriver ”når”, for på et tidspunkt skal nyheden nok nå ham enten via jeres fælles børn, venner eller ved et tilfælde. Her kan jeg sagtens sætte ind i, hvor svigtet, han må føle sig, og det med god grund, for hans ven og moren til hans børn har haft en affære bag hans ryg. Den slags gør afsindigt ondt, og derfor er det vigtigt, at du og din kæreste får lagt kortene på bordet, før andre gør det.
Naturligvis skal I først sikre jer, at I begge to ser jeres forhold som seriøst og med en fremtid foran sig. Gør I det, så vil jeg synes, det er passende, at du er den, der først taler med din eksmand, og at din kæreste så bagefter følger op. Fortæl din eksmand, at du godt er klar over, at situationen ikke er ideel, men at det nu engang er sådan, det er.
Gør ham også klart, at I ikke har villet fortælle ham om forholdet, før I var helt sikre på, at det var seriøst imellem jer. Vær ærlig, for den fine tillid, du og din eksmand nu har til hinanden skal gerne have lang tids gang på jorden grundet jeres børn. Derfor er det også vigtigt, at du honorerer den tillid ved at være ærlig, for det skylder I din eksmand.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.