Skal jeg tage et opgør med svigermor?

Spørgsmål om mands opvækst og svigermor

Jeg er lykkeligt gift, og sammen med min mand har jeg to børn og et velfungerende liv med gode uddannelser og jobs. Min mand er mønsterbryder, hvilket, jeg tror, primært skyldes, at jeg mødte ham, da vi var ret unge, og jeg formåede at tage ham med til udlandet for at studere og dermed væk fra det miljø, han var havnet i. Min mand er vokset op i en socialt belastet familie, og hans søskende har desværre ikke formået at bryde den sociale arv.

LÆS OGSÅ: Min svigermor er ved at koste mig mit ægteskab

Mit problem er min svigermor, som jeg har et meget anstrengt forhold til. Jeg har svært ved at tilgive hende for de ting, hun har budt min mand i hans barndom, hvor han er vokset op i et hjem med misbrug, vold, overgreb og svigt. Jeg bebrejder hende, at hun ikke har kæmpet mere for at give sine børn en god og tryg opvækst. Jeg bliver så vred!

Min mand har det godt i dag, men han har ar på sjælen, og når vi snakker om hans barndom og ungdom, bliver han ked af det. Min svigermor taler indimellem om episoder fra min mands barndom, som var det helt normale hverdagsting. Jeg føler, at hun bagatelliserer, hvad der er sket, og jeg bliver vred på hende over alt det, hun har ladet ske uden at gøre noget. Jeg har aldrig talt med min svigermor om det, men jeg går rundt med et stort indre had til hende. Vi ses indimellem, men vi har ikke noget godt forhold. Mit spørgsmål er: Skal jeg være den gode svigerdatter, komme videre og tilgive min svigermor for fortiden? Min mand er ikke vred på samme måde som mig, han har bare accepteret, at sådan var det nu engang.

Vibeke Dorph råder til at erkende og komme videre

Jeg synes, det er vigtigt, at du spørger dig selv om, hvem der egentlig har brug for, at du tage et opgør med din svigermor. Er det hende? Din mand? Eller i virkeligheden dig selv? Mon ikke det er det sidste (hvilket jeg godt kan forstå), men her må du dog spørge dig selv om, hvorvidt det vil gavne din mand, at du roder op i en fortid, han har besluttet sig for at forholde sig til på sin måde. En måde, der kunne gå under betegnelsen: Erkend og kom videre. Det er en ret maskulin model i forhold til den mere gængse kvindelige, hvor alt skal op og vende, hvilket da også er fint, men det er bare ikke sikkert, at det er det for alle, og det er det åbenbart ikke for din mand. Han har valgt sin måde at forholde sig til sin fortid på, og det må du respektere.

LÆS OGSÅ: Jeg er vred og forarget på min kærestes bror

Gør du ikke det, så risikerer du dels at få din mand til at føle sig forkert, fordi du pludselig tager et opgør på hans vegne, som han åbenbart ikke ønsker at tage selv. Dels får du revet op i nogle sår, som måske er så ekstreme, at de ikke kan heles. For det kan godt være, at din svigermor forekommer afstumpet, men hun har sin egen historie at bære på, og det kan jo tænkes, at hun ikke har haft de følelsesmæssige ressourcer til at agere anderledes, end hun har gjort i fortiden. Derfor er mit råd til dig, at du holder dig fra at tage et opgør med din svigermor. Når det er sagt, så vil jeg da synes, at det er helt i orden, hvis du påtaler grimt sprog, grim omgangsform, ja, påtaler de ting, der kan påvirke dig, når du er i stue med hende. Så er det nemlig dig, det handler om, og at stå op for os selv har vi alle sammen lov til. Vi skal derimod ikke gøre det på andres vegne, hvis de ikke ønsker det – for det er rent faktisk også et overgreb, i den mildere ende af skalaen, ja, men alligevel.