Jeg er en kvinde sidst i 40’erne, gift og bosat i en større provinsby. 

Vi startede for år siden en madklub med nogle naboer, som vi har holdt ved og er meget glade for. 

LÆS OGSÅ

Anne undgik sin eksmand i mange år – men til en fødselsdag skete noget uventet mellem dem

Skilsmissen fra Jørgen havde været ond og smertefuld. Derfor undgik jeg ham også i mange år, men da et af vores voksne børn inviterede os begge til barnedåb, skete der noget uventet. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Der har været udskiftning undervejs, nogle af naboerne er flyttet eller hoppet fra, andre, der måske ikke lige er naboer, er kommet til. Heriblandt et skægt par, der er gode til at sætte skub i selskabet, og det er dem, eller rettere ham, der har bragt mig i et dilemma.

Sagen er, at jeg i sommer var på weekend med en veninde. Vi spiste en aften på havnen, da jeg pludselig så ham komme gående tæt omslynget med en kvinde, der ikke var hans kone. De virkede meget forelskede og slog sig ned ved et bord nær vores.

Min første indskydelse var, at ham og hans kone måske var gået fra hinanden, hvilket dog undrede mig, da alt virkede, som det plejer imellem dem, sidst vi var sammen. Selvom min veninde og jeg på min foranledning hurtigt brød op, så fik han desværre øje på mig, og den måde, han hilste på mig på, fortalte mig, at han bestemt ikke var stolt af situationen, for han virkede tydeligvis utilpas.

Nu føler jeg, at jeg er sat i en svær situation. For vores fællesspisning starter snart op igen, og jeg kan se på vores fællesmail, at både han og konen stadigvæk står på og også har meldt sig klar. 

Jeg har tilmed et virkelig godt forhold til hende – ikke tæt, men vi taler altid godt sammen, og hun er et utrolig fint, omsorgsfuldt og lidt følsomt menneske.

Jeg aner derfor ikke, hvad jeg gør? Mest af alt har jeg lyst til at melde pas til næste spisning, men det er jo ikke nogen varig løsning, så hvad gør jeg?

Skal jeg lade som ingenting – hvilket min mand synes, at jeg skal? Som sagt, jeg holder af mandens kone og føler mig derfor nærmest som medskyldig, hvis jeg ingenting gør? 

LÆS OGSÅ

Cecilies eksmand er hendes bedste ven: “Det er lidt af en kamel for nye kærester at sluge”

Romantikken kan godt forsvinde, uden at venskabet behøver at gå i stykker. Det har tidligere balletdanser Cecilie Lassen lært, efter hun og eksmanden, Silas Bjerregaard, gik fra hinanden som følge af en stor, personlig sorg, fortæller hun i et stort interview med ALT for damerne.

Giv mig et råd!

Vibeke Dorph råder til ikke at gøre noget

Jeg kan godt forstå, at det er en ubehagelig situation, du er blevet bragt i. Forhåbentligvis har mødet været endnu mere ubehagelig for manden fra jeres spiseklub og gjort ham klart, at han leger med ilden og derfor må se at få løst sine udenomsægteskabelige udfordringer, før omgivelserne tvinger ham til det.

Var ham og hans kone nogle af din mands og dine tætte venner, så ville jeg nok heller ikke tøve med at handle. Her ville jeg gribe fat i ham og spørge ham, om han har fået løst sine problemer, og hvis ikke, om han ikke skulle se at få det gjort. 

Ad den vej ville jeg få gjort ham opmærksom på, at handlede han ikke, så ville han på sigt tvinge andre – læs mig – til at gøre det. For alle parter, især hans kone, ville det bedste dog være, at han selv fik det sagt.

Nu virker jeres venskab til at være mere overfladisk. I er sammen nogle gange om året til en fællesspisning, men ses ellers ikke. Du taler godt med kvinden, skriver du, men nogen tæt relation, kan man vel ikke påstå, at I har.

LÆS OGSÅ

Min forkælede mor går mig på nerverne

En læser har en mor, som var vant til at læserens far gjorde alt. Nu er faren her ikke længere, og moren forventer, at datteren tager over. Læs, hvad Vibeke Dorph råder læseren til i Hjemmets brevkasse.

Derfor ville jeg også tøve med at gøre noget, hvis jeg var dig. For det kan da godt være, at du ville få lettet din samvittighed, men du aner jo ikke, hvad din betroelse vil bringe med sig af kaos. 

Som sagt, du kender dem ikke. Du ved således i virkeligheden ikke, om de lever i et åbent forhold, befinder sig i en ægteskabelig krise, som de ikke ønsker andre involveret i, eller noget helt tredje. 

Vi kan og skal ikke blande os i ting, der ikke vedrører os personligt, og det synes jeg ikke, at de her mennesker virker til at gøre i forhold til dig. Så lad det fare, og lad dem om at løse deres egne problemer selv. 

Hvem ved, måske jeres møde der på havnen har været det wakeupcall, den utro mand har haft brug for, og at han derfor er i fuld gang med at redde trådene ud helt uden din hjælp, lad os håbe på det.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.