Jeg vil ikke være vidne til min søns sociale bedrageri

Spørgsmål om søn, som laver socialt bedrageri 

Min søn på 38 år faldt pladask for en kvinde på sin arbejdsplads for seks år siden. Han var på det tidspunkt gift, og der var to små børn i ægteskabet, hvoraf den yngste var spæd. Min søn giftede sig efter skilsmissen med den nye kvinde. Meget hurtigt kom deres liv til at handle om at tjene flere penge, idet hans nye kone hele tiden har nye ønsker og behov. Jeg tror personligt, at hun ved konstant at købe ting dækker over nogle følelsesmæssige behov. Der skal nemlig konstant ske noget nyt. Hun virker for det meste også uligevægtig og sur, og jeg har nogle gange tænkt på, om hun måske har en psykisk lidelse af en slags. Vi hjalp dem dog så godt, vi kunne, med rengøring og de nu fem sammenbragte børn – hun har selv tre børn med tre forskellige fædre. Men buen bristede alligevel, og de blev separeret. Det var min nye svigerdatter, som ikke kunne klare det længere, derfor flyttede min søn ind i min lejlighed, som på det tidspunkt stod tom, fordi jeg for det meste af tiden er hos min kæreste. 

LÆS OGSÅ: Min datter er vred og aggressiv

Efter bruddet opdagede jeg så, at de stadigvæk var et par, men nu bare boede hver for sig. Hun gav udtryk for, at hun ikke kunne leve uden min søn, men hun ville bo for sig selv. Det viste sig så, at hun modtog alle de goder, hun som enlig mor kan få. Det drejer sig om tilskud til husleje forhøjet børnepenge osv. Samtidig stoppede hun med at arbejde og begyndte på en uddannelse. Min søn tog på det tidspunkt både hende og børnene med hjem til os, som om alt var som før. Derfor kunne jeg på et tidspunkt ikke længere holde til det og fortalte min søn, hvad jeg mener om socialt bedrageri, og at jeg ikke ville være medvirkende eller vidne til det. Han blev rasende, og vi ser pt ikke hinanden. Heldigvis har jeg et godt forhold til min første svigerdatter, så jeg ser mine børnebørn. Alligevel er jeg ked af det hele. Er jeg for gammeldags? Hvad tænker du? 

Vibeke Dorph råder til at trække sig for en stund

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at din søn er havnet i et forhold med en kvinde, som han godt nok er vældig glad for, men som ikke virker til at have styr på sit liv. Jeg synes, at du selv meget klogt formulerer det, når du skriver, at hun forsøger at få dækket nogle følelsesmæssige behov ved et højt pengeforbrug og ved, at der hele tiden skal ske noget nyt. Hele hendes opførsel vidner om en dyb og grundlæggende rastløshed, som det må være ganske ulideligt at leve op af. Jeg forstår derfor godt, hvis din søn er lidt rundt på gulvet.  

Nu har jeg det som dig. Jeg synes også, at socialt bedrageri er ulækkert, ynkeligt og tarveligt over for de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd. Når det er sagt, så er jeg blot ikke sikker på, at det er det, der er tilfældet her. For det lyder jo til, at din søn og hans kæreste vitterligt er glade for hinanden, men at de er for udfordrede til at kunne bo sammen lige nu – en kronisk rastløs kvinde og fem børn i en sammenbragt familie med forskellige fædre er altså noget af en udfordring. 

LÆS OGSÅ: Skal jeg tage et opgør med svigermor?

Var jeg dig, så ville jeg derfor trække mig for en stund. Nu har du meldt ud, hvad du mener om socialt bedrageri, fint, men det behøver du så ikke bore dybere i. Til gengæld kan jeg da sagtens forstå, at du ikke orker, at du og din lejlighed skal være en del af deres aktuelle småkaotiske måde at sameksistere på. Derfor vil jeg foreslå, at du fortæller din søn, at du giver ham "arbejdsro" hen over sommeren, så han kan finde ud af, hvad der skal ske. Hvordan han og kæresten så fremover indretter sig, må være op til dem, blot skal din lejlighed ikke være en del af projektet. Gør du det, så er du ikke længere rodet ind i deres skærmydsler, og det tror jeg faktisk vil give dig fred i sindet.