Dagen før dagen

Cyklen har fået den sidste olie. Energibarer, elektrolytpulver, salttabletter og buksefedt er indkøbt i større mængder. Lårene er top-tunede og bagdelen er klar til 8×10 timer i sadlen – håber jeg. Mine cykelfobier er også efterhånden sådan nogenlunde under kontrol – jeg nærmest elsker at være bundet fast til pedalerne – klarer at ligge på hjul uden konstant koldsved – tør at køre nedad med op til 45 km i timen, - jeg mangler dog stadig at få helt styr på klingeskift. Faktisk synes jeg, det er lidt anstrengende at skifte til lille klinge midt i det hele, så bjergklingen er hér dagen før dagen slet ikke slidt.

"At cykle til Paris kræver lang tids forberedelse af krop og sjæl. "

Noget der fylder rigtig meget i min krop og sjæl, er den der Mur Huy, som vi skal nappe på 6. etape. For dem der ikke lige er inde i, hvad Huy er, kan jeg fortælle at det er en berømte bakke, som ligger et eller andet sted i Belgien. Hvad de andre på holdet ikke ved er, at jeg har øvet mig på Muren på YouTube, og jeg har en klar fornemmelse af, at jeg får mange udfordringer. Jeg tror desværre ikke, at jeg klarer den helt op, men bare det at gå op bliver vist en bedrift i sig selv.

Jeg har allerede tilbragt rigtig mange timer sammen med mine nye cykelvenner på Team Rynkeby Vordingborg. Vi har trampet det ganske land tyndt i sol, regn, med -, mod - og sidevind, men pludselig er træningsturene forbi og vi skal af sted. Jeg glæder mig vildt til en fantastisk tur mod Paris.