Håndtryk

Foto: Getty Images 36 virksomheder vil benytte sig af den nye ansættelsespolitik.

Dansk koncern: Hvis to kandidater er lige gode, ansættes kvinden

Danmarks næststørste bilkoncern vil fremover prioritere kvinden, hvis to kandidater af forskellige køn er lige kvalificerede.

Hvis en mandlig og en kvindelig kandidat er lige kvalificerede til en stilling hos Danmarks næststørste bilkoncern K.W. Bruun, vil jobbet fremover per automatik gå til hende.

Det skriver Finans.

LÆS OGSÅ: Sygeplejerske Nicoline om den virkelighed, hun arbejder i: ”Det har ikke noget med lønnen at gøre…”

I forbindelse med deres seneste årsregnskab, beretter K.W. Bruun-koncernen om en ny politik omkring den fremtidige kønfordeling blandt deres 36 virksomheder. Den indebærer blandt andet, at hvis to kanditater er lige kvalificerede, og den ene er en kvinde, vil hun fremover prioriteres højest.

Artiklen fortsætter under videoen...

Den nye praksis vil være gældende i hele organisationen og vil benyttes, indtil sammensætningen af kønnene blandt medarbejderne er 40/60.

"Vi er nok en lidt anderledes virksomhed. Vi tænker en smule anderledes, og det gør vi alt sammen for at skabe et motiverende og balanceret miljø på arbejdspladsen," fortæller bestyrelsesformand i K.W. Bruun-koncernen, Anders Bruun, til Finans.

Han lægger ligeledes vægt på, at målsætningen skal ikke opfattes som en aktivistisk handling, men beslutningen derimod er taget ud fra tanken om, at varieret sammensætning af medarbejdere skaber et bedre arbejdsmiljø.

Se, hvad vi ellers skriver om: Ligestilling, Samfund, Job og Jobansøgning

610x200_woordy_dmjpg.jpg