"De kan altså noget, amerikanerne, når det handler om at stå sammen i krisen"

I efteråret løb jeg New York City Marathon. Det var en fantastisk oplevelse at løbe gennem Brooklyn, Harlem og Bronx for til sidst at slutte af i Central Park. Så bliver det ikke mere spektakulært, og jeg tror helt klart, at omgivelserne hjalp en amatør som mig igennem de mange kilometer.

Desværre var løbet ikke helt, som det plejer at være – det kunne de mere erfarne deltagere fortælle mig. Tilskuerne var trukket markant længere væk fra ruten, og på hele opløbsstrækningen, hvor folk normalt stimler sammen i tusindvis for at hylde løberne med musik og fanfare, var der helt stille.

Den øgede sikkerhed var foranstaltet som følge af terrorbomben, som dræbte tre og sårede mindst 200 under Boston Marathon nogle måneder tidligere – for præcis et år siden. Men derudover nåede skyggen fra Boston ikke ind over New York den novemberdag. To millioner tilskuere stod og heppede langs ruten, der var live bands i alle bydelene, og jeg lavede ”high five” med hundredevis af mennesker.

Et klasseeksempel på den amerikanske ukuelighed er Heather Abbott, som vi interviewer på side 70. Hun var tilskuer til Boston Marathon sidste år og endte med at få amputeret det nederste af sit ene ben. En helt ubærlig hændelse for en kvinde, der elsker at gå i stiletter og lever et fysisk aktivt liv. Men Heather Abbott kæmper sig tilbage, griber alle muligheder og får det bedste ud af det, livet nu byder hende.

Det kan godt være, at jeg bliver ekstra sentimental, fordi jeg har boet i Washington i 5 år. Men de kan altså noget, amerikanerne, når det handler om at stå sammen i krisen og komme ud på den anden side.

LÆS OGSÅ: Tina Nikolaisen: Derfor er boligbytning et hit for min familie