Sofie har droppet Facebook for 2. gang

For et år siden skiftede den 30-årige Sofie Bock fra Aarhus sin smartphone ud med en gammeldags Nokia, der ikke kunne andet end at ringe og sms'e.

– Jeg ville finde ud af, hvad det var, der tog min energi. Min datter kunne mærke, at jeg ikke fokuserede på hende, og hev og sled i mig for at få opmærksomhed, og min kæreste brokkede sig også over, at jeg ikke var nærværende, fordi jeg hele tiden sad med min telefon, fortæller Sofie, der også skrev om sin smartphone-detox.

Hidtil havde hun brugt flere timer dagligt online. Hun loggede på nettet i bussen, sammen med familien, på studiet, ja faktisk hele tiden, hvor der lige var fem minutter til at tjekke nyheder eller se, om nogen havde skrevet en mail eller en spændende opdatering på Facebook. Egentlig vidste hun godt, at det var for meget, men hver gang hun forsøgte at skære sit forbrug ned, gik det galt.

– Jeg blev irriteret og tænkte: Hvorfor kan jeg ikke bare lade være? Men det blev overskygget af det kick, jeg fik, når jeg var inde og tjekke, hvad der skete på de sociale medier. Mit forbrug havde jo heller ikke synlige konsekvenser. Hvis du spiser for meget chokolade, bliver du for tyk, men der var ingen andre end mig selv, der opdagede, at jeg var meget på Facebook i løbet af dagen.

Lettere at logge på

Men Sofie var træt. Hun var fraværende og følte sig ikke så effektiv. Og det er en helt naturlig reaktion på de mange timer, vi tilbringer online, forklarer erhvervspsykolog Helen Eriksen.

– At være online hele tiden går ud over vores generelle trivsel. Det trætter vores hjerner og stresser os, fordi man multitasker hele tiden, og det bringer os i en konstant psykisk og fysisk alarmberedskabstilstand, siger Helen Eriksen, der fortæller, at det i sidste ende kan resultere i et såkaldt "online-burnout". En stressreaktion som følge af, at kroppen gennem længere tid har været i alarmberedskab.

For blot 15 år siden talte ingen om "online-burnout". I år 2000 havde kun halvdelen af befolkningen adgang til internet i hjemmet, og ville man logge på, foregik det på en computer. I dag kan vi komme online hvor som helst og når som helst, og producenterne arbejder hele tiden på at gøre det lettere, forklarer Klaus Æ. Mogensen fra Instituttet for Fremtidsforskning. Med den såkaldte "wearable technology" får vi internettet helt ind på kroppen. Først kom brillerne Google Glass, og snart bliver det nye Apple Watch lanceret.

– På den måde får vi hænderne fri og kan tjekke sms'en på armbåndsuret i stedet for at skulle fiske telefonen op af lommen, forklarer han.

Nemmere bliver det ikke. Spørgsmålet er så, om vores liv virkelig også bliver lettere og bedre af, at vi hele tiden kan logge på med vores smarte telefoner og fremtidens teknologi?

Som at smugryge

Spørger man de helt unge er svaret klart: Otte ud af ti mener, at deres smartphone gør hverdagen nemmere, men samtidig siger hver tredje, at smartphonen er skyld i, at de udretter mindre. Det viser den hidtil største undersøgelse af unges smartphoneforbrug, som er foretaget blandt 3.500 gymnasieelever. Den dokumenterer også, at 22 procent tjekker, læser eller skriver beskeder hvert kvarter alle døgnets vågne timer, og 45 procent drømmer om at skære ned på deres forbrug, men kun godt halvdelen formår at gøre det, selvom de prøver.

Videnskabsjournalist og foredragsholder Søren Hebsgaard, som står bag undersøgelsen, er ikke i tvivl om, at de unges problemer med at styre deres onlineforbrug og angsten for at gå glip af noget også gælder voksne.

– Faktisk har mange lidt ældre sværere ved at styre den her potente teknologi, som de pludselig har fået smidt i hænderne, end de unge, der er vokset op med den. Smartphonen giver os mulighed for at være alle steder på en og samme tid, og det kræver disciplin at forvalte, og voksne er lige så bange for at gå glip af en mail fra chefen, som en ung pige er for at gå glip af en besked fra bedsteveninden, fastslår han.

Efter 14 dage uden sin smartphone kunne Sofie mærke forandringen.

– Jeg fik mere fokus på, hvad der skete i nuet. Tingene blev mere adskilt. Når jeg var sammen med min datter, var jeg kun sammen med hende, og når jeg så nyheder eller var i kontakt med mine venner, var jeg kun i gang med det. Det hele flød ikke sammen som tidligere.

Men efter fire måneder ærgrede det hende, at hun ikke længere tog fotos af sin datter. Hun manglede kameraet i sin smartphone og besluttede sig for at tage den tilbage. Denne gang uden spil samt Twitter- og Facebook-apps.

– Men så begyndte jeg at gå ind på Facebook via browseren. Jeg var bange for at gå glip af noget og følte mig lidt udenfor. Det var helt åndssvagt, men jeg kunne ikke lade være. Når jeg ikke havde appen, var det lidt ligesom at nasse cigaretter. Så føler man sig heller ikke helt så meget som ryger, som når man selv har købt cigaretterne, forklarer hun.

Angsten for at melde sig ud

Gennem sit arbejde møder erhvervspsykolog Helen Eriksen mange mennesker, der har udviklet en form for afhængighed af internettet.

– Vanen med at være online har simpelthen påvirket den måde, hjernen fungerer på, i og med at det at skulle være online hele tiden aktiverer hjernens alarmberedskab. Og når det først har været aktiveret i længere tid, så tager det lang tid at ændre igen og få i ro. Det handler også om gruppedynamik, for når vi gennem længere tid har vænnet os til at tjekke mails og for eksempel Facebook, oplever vi, at vi går glip af noget ved ikke at være online, og det vækker en urangst for at blive lukket ude af fællesskabet. Vores hjerne er programmeret til at ville være en del af en gruppe, for der har vi de største overlevelseschancer, og når hjernen oplever, at vi "melder os ud af stammen" og ekskluderer os selv fra vigtige meddelelser, så føler vi os truet, siger hun.

Derfor føles det umiddelbart også ubehageligt at logge af, men der er god grund til at vænne sig af med at være online hele tiden, fastslår Helen Eriksen.

Efter nogle måneder i konstant alarmberedskab får vi nemlig hormonet kortisol i blodet – et sikkert tegn på, at vi har været stressede gennem længere tid. Det slider på vores hukommelse og degenererer hjernen, så vi magter mindre og mindre. Vi bliver stressede, og tilstanden smitter også af på vores omgivelser.

– Det er usundt for menneskelige relationer, at man ikke er nærværende, og det præger for eksempel vores børn, hvis vi hele tiden er to steder på én gang. Vi tror, vi kan multitaske, og det ser også sådan ud, når vi befinder os i stuen sammen med vores familie, men mange børn siger til mig: "Mor og far er her – men de er her alligevel ikke". De føler ikke, at forældrene tager sig af dem, og så udvikler de kompensationsadfærd, for det nærvær, de ikke får. Det kan være alt fra at være klynkende, larme, lave dramaer og hive i ærmer, til at mene, at man ikke kan sove og have behov for tusind ting inden sengetid. Mangel på fuldt nærvær og opmærksomhed kan på et tidspunkt godt udvikle sig til, at "kan jeg ikke få den "gode" opmærksomhed, så er dårlig opmærksomhed, i form af skældud, da bedre end ingenting", siger Helen Eriksen.

Kravene stiger

Men hvem forventer, at vi er på? Os selv, vores venner eller chefen? Ifølge Helen Eriksen lever vi i en præstationskultur, hvor man hele tiden skal bevise sit værd, og den økonomiske krise har øget presset.

– Man er ekstra bange for at miste sit job, hvis man ikke hele tiden er online og til at få fat på, og krisen har også været med til at øge forventningen fra omgivelserne, siger hun.

Helt grundlæggende skyldes det også, at i takt med at teknologien har gjort alting nemmere, er kravene steget, og tålmodigheden faldet, forklarer videnskabsjournalist Søren Hebsgaard.

I hans undersøgelse svarede en tredjedel af de unge, at de synes, at det var for sent, hvis man først svarede på en besked efter et kvarter. Smartphonen hjælper blandt andet til at stille vores behov for lynhurtig kontakt. Men spørgsmålet er, hvornår det er dit behov, og hvornår det er andres behov, påpeger Søren Hebsgaard.

– Det kan godt være, at du meget nemmere kan lave en aftale med en ven, eller spørge nogen om noget, men der er også 100 andre mennesker, som kan bede DIG om noget, og de ved ikke, hvad du laver lige nu. Om du er midt i aftensmaden, går en tur i skoven for at finde ro eller holder i hånd med din kæreste. Nogle gange er henvendelserne vigtige, men det kan lige så godt være en ven, der sidder og keder sig lidt og derfor sender en besked, eller chefen sender en mail og spørger om noget, som vedkommende egentlig selv kunne have fundet ud af på to minutter. På den måde hjælper teknologien til, at nogle andre kan få stillet deres behov hos dig.

Vennerne drager

Når vi, der er gamle nok til at huske det, kan drømme os tilbage til tiden, før vi alle var på nettet, handler det også om, at vi som mennesker sætter pris på, når der er brugt tid og kræfter på noget, forklarer Søren Hebsgaard.

– Internettet og teknologien har gjort det hele nemmere og hurtigere, og det er fint at effektivisere ting, som ikke betyder noget for os. Alle er for eksempel glade for, at vaskemaskinen er opfundet. Men nogle ting er noget værd, netop fordi de er besværlige. For eksempel bliver vi glade for, at folk skriver og sender et kort, ringer op eller ligefrem kommer forbi med en kage og et kram, når vi har fødselsdag. Så kan det godt være, at der kun er 10, der siger tillykke, men det har krævet noget af dem alle at gøre det. I dag skriver 200 tillykke på Facebook, fordi det kun tager 30 sekunder, og de bliver automatisk mindet om det. De investerer ikke tid og kræfter i venskabet, og derfor er det mindre værd, når det foregår online.

Da Sofie i første omgang droppede sin smartphone fandt hun hurtigt ud af, at det ikke (kun) var den, der var synderen.

– Telefonen er symbolet på forstyrrelser, men det betød også bare, at jeg tog endnu flere timer med Facebook på computeren om aftenen, fordi jeg ikke havde været på hele dagen.

Derfor forsøgte hun at lukke sin Facebook-profil. Først én gang. Så én til. Men hver gang åbnede hun den igen.

– Det var virkelig et savn ikke at kunne være i kontakt med sine venner hele tiden. Facebook er stedet, hvor folk rækker ud efter hinanden, og venner forventer, at man svarer på en direkte besked med det samme. Når jeg lukkede min profil, spurgte folk også straks, om der var noget galt. Havde jeg en krise i mit liv?

Lav regler på arbejdspladsen

For 10 år siden udgav Instituttet for Fremtidsforskning en rapport, hvori man forudså, at en af fremtidens tendenser ville blive at gå offline i weekenden og under ferier. Helt offline. Så radikalt bliver det dog næppe, mener Klaus Æ. Mogensen fra instituttet.

– De fleste vil lære at regulere det og begrænse onlineaktiviteter til områder af deres liv, hvor det giver mening, siger han.

Og i fremtiden vil vi formodentlig også blive mere bevidste om vores forbrug.

– I et samfund, hvor det eneste, vi mangler, er tid, vil flere vælge ikke at ødsle den væk på noget, som ikke er centralt for dem. Når vi først én gang har opdaget, at verden ikke er gået under, mens vores smartphone løb tør for strøm, finder det et leje. Man ser allerede, at mange mennesker skærer ned i antallet af deres Facebook-venner, og andre laver regler for, hvornår de tjekker mails.

For det er nu engang vanskeligt at lade smartphonen bliver hjemme, hvis man for eksempel tager på ferie eller i sommerhus, påpeger Klaus Æ. Mogensen.

– I dag bruger vi jo også vores telefoner til alt muligt andet. Det er her, vi tjekker vejrudsigter, tager billeder og bruger gps'en, når vi skal finde vej. Erhvervspsykolog Helen Eriksen håber, at vi både som enkeltpersoner og som samfund får bedre styr på, hvor lang tid, vi selv vil – og forventer at andre skal bruge online.

– Al forskning og praksis peger på, at det ikke er sundt. Ligesom med rygning, så vidste vi jo ikke i internettets barndom, at det er skadeligt, men nu har vi fundet ud af, at det går ud over vores hjernekapacitet og trivsel og i yderste konsekvens kan føre til, at folk går ned med stress, siger Helen Eriksen, der mener, at det er vigtigt, at vi anerkender det stigende onlineforbrug som et problem, så vi kan forstå og diskutere det, for eksempel med chefen, så han eller hun må indse, at vedkommende ikke kan få fat i os alle døgnets timer.

– I USA bliver det stadig mere udbredt at indføre politikker for, hvor meget man bør være online, ligesom vi herhjemme flere steder har stresspolitiker på arbejdspladserne, og en form for onlinepolitik tror jeg også vil vinde frem i Danmark, siger Helen Eriksen.

Kig ud i luften

For Sofie Bock var det ikke arbejdsmails, der trak. Det gjorde derimod Facebook, og for et par måneder siden lukkede hun igen sin profil.

– Det drænede mig for energi og gav mig en følelse af at spilde min tid. Når jeg sad der hver aften med computeren helt oppe i fjæset, kunne jeg godt mærke bagefter, at jeg egentlig ikke fik ret meget ud af det. Pludselig var der gået en time, hvor jeg bare havde siddet og scrollet frem og tilbage og stalket folk på nettet. Jeg blev bombarderet med reklamer og holdninger og alle mulige artikler, som andre linkede til, og som jeg læste og tog stilling til. Jeg kunne ikke sortere i alt det støj, men forholdt mig til det hele.

Denne gang holder det. Tror hun nok.

– Og ja, jeg går glip af alle de der små sjove statusopdateringer eller fotos af en eller anden lækker baby – og det føler jeg virkelig, at jeg går glip af. Men det er faktisk også meget rart at møde sine venner i virkeligheden og spørge dem, hvad de har lavet den seneste tid. Når man er på Facebook, ved man godt, hvad de har lavet, og så har man egentlig ikke så meget at snakke om.

Siden hun droppede Facebook, oplever hun, at hun har fået mere tid.

Også til at læse bøger.

– I modsætning til tidligere kan jeg blive helt opslugt af en bog. Før gik jeg på Facebook eller Instagram, så snart jeg mistede koncentrationen, men det gør jeg ikke længere. Indimellem sidder jeg også bare og kigger ud i luften – og det kan sgu også være meget rart en gang imellem.

LÆS OGSÅ: Så syg bliver du af af den teknologi du bruger hver dag

LÆS OGSÅ: Drop kritikken af sociale medier - og brug dem bedre

LÆS OGSÅ EUROMAN.DK: Google udvikler teknologiske kontaktlinser