I de næste 14 dage skal jeg på iPhone-detox. Jeg har anskaffet mig en mørkeblå Nokia 3310 med en kedelig grøn skærm. Jeg vil være fri for alt det, der tager min mentale energi, men stadig være til at komme i kontakt med via en sms eller et telefonopkald. Derfor har jeg købt den telefon, jeg drømte hedt om for 10 år siden. Den nye, gamle telefon skal hjælpe mig med at realisere en anden drøm: at blive uafhængig af min elskede, men energirøvende iPhone.

Aftenen før detox-start

Det er svært at lægge iPhonen i skuffen. Jeg bliver ved med at udskyde min start på detoxen. Jeg har alle mulige undskyldninger for at få lidt mere tid med iPhonen. Jeg skal lige tjekke efter nye likes og kommentarer. For snart er det jo slut med de elektroniske skulderklap. Min kæreste siger, at jeg ikke tør at give slip, og det er derfor, jeg bliver ved med at udskyde. For at han ikke skal få ret, så vælger jeg, at dette er sidste aften med iPhone.

Dag 1 - Panik fra morgenstunden

Det første, jeg tænker på, da jeg vågner om morgenen, er min iPhone. Jeg oplever en mild form for panik, fordi jeg ikke længere kan ligge i min seng og vågne ved at tjekke Facebook, Instagram og mails. Men bliver enig med mig selv om, jeg jo ikke går glip af noget.

Dag 2 - Jeg mangler input

I løbet af dagen bliver jeg helt trist ved tanken om, jeg ikke kan række ud efter min livline. Det er svært at koncentrere sig om at hygge med min datter og kæreste. Jeg har læst, at en almindelig smartphone-bruger tjekker sin telefon 150 gange om dagen. Ikke sært at jeg har det lidt mærkeligt. Jeg mangler det input, som jeg førhen fik – andres respons og tilkendegivelser. Jeg kommer til at tænke på dengang, jeg holdt op med at ryge.

Dag 3 - Min telefon larmer

Jeg er mødt ind på bibliotekets meget stille læsesal for at få forberedt mig til noget undervisning. Hvert eneste tryk på min gamle Nokia er en lidelse. Det larmer helt åndssvagt, og jeg får krampe i fingrene af at trykke på de gamle knapper. Jeg sender en sms til min veninde for at arrangere et barselsbesøg. På iPhonen plejer jeg at øse ud af smiley’er og sjove figurer. Nu synes jeg, at det skrevne ord ikke er nok til at vise omsorg og omtanke til min veninde. Ærligt talt kommer sms’en til at fremstå afstumpet, da teksten ikke bliver så lang. Skærmen er simpelthen for lille til en længere sms.

Dag 4 - Mere tid til min datter

For første gang, siden jeg startede, har jeg ikke tænkt på at tjekke min telefon fra morgenstunden. I stedet har jeg mærket, at det er nemmere at komme ud af fjerene. Min datter får meget mere af min opmærksomhed om morgenen, og det kan mærkes på hendes gode humør. Det er nemmere at få hende ud ad døren og hen til vuggestuen, når vi har en rolig og fokuseret morgen.

Dag 5 - Lidt zen

Min datter er syg, og vi skal med bussen for at komme ned til lægen. Hvis jeg stadig havde min iPhone, så ville jeg havde taget et lille kig på Facebook, mens vi venter på bussen. Min datter sover, så hun er ikke til så meget sjov. I stedet må jeg nøjes med at kigge ud i luften. Får øje på et flot træ, og finder egentlig stor ro i at bare betragte det. Det er fjollet, men jeg oplever lidt zen lige dér på en ellers hektisk dag.

Dag 6 - Laver ingenting

Jeg besøger min veninde. Det er rart at sidde og snakke uden at blive forstyrret af tanken om at tjekke telefonen. Men da hun går på toilettet, er jeg rådvild. Det er her, jeg plejer at hive iPhonen frem og slå to minutter ihjel. Det er ret tåbeligt, at jeg går i panik over at sidde og lave ingenting i min venindes hyggelige hjem i to minutter.

LÆS OGSÅ: ALT tester: Sukkerjunkie på afvænning

Dag 7 - Abstinenser – rigtige abstinenser

Jeg har de sidste par dage følt mig ret irriteret på min kæreste, og jeg ved med sikkerhed, at det ikke er PMS. Jeg har nogle deprimerede øjeblikke, og især i dag kæmper jeg med en massiv hovedpine. Jeg læser, at der muligvis udløses dopamin i hjernen, når man læser nyheder fra eksempelvis Facebook. Altså belønner min hjerne mig, hver gang jeg er på de sociale medier. Er mit dårlige humør tegn på abstinenser? Skræmmende! Om aftenen bruger jeg to timer på at komme i bund på de sociale medier på computeren. Det føles egentlig som spild af tid, og det gør mig trist. Min kæreste og jeg diskuterer det. Han oplever, at jeg slet ikke er til at komme i kontakt med. Jeg er ikke slet, slet ikke tilfreds med mig selv. For som han siger: ”Hvis det ikke gør dig glad, hvorfor bruger du så så lang tid på de sociale medier?”. Av. Han har ret.

Dag 8 - Kilde til nostalgi

Jeg skal til fest med mine bedste venner. Da jeg hiver min mørkeblå Nokia 3310 op af lommen, vækker det total nostalgi hos alle festens gæster. De tror ikke på, at det er den telefon, jeg bruger i øjeblikket. De kender mig for godt, og ved at jeg er svært glad for min iPhone. Så falder snakken på, hvor meget vi i dag er afhængige af vores telefoner. Der er ikke nogen, der prøver at argumentere mod mit eksperiment, men synes i stedet, at det er et interessant valg. Til sidst bliver vi nostalgiske om dengang, hvor ingen havde smartphones.

Dag 9 - Kvalitetstid

I dag kan jeg se, at nogle af gæsterne fra festen var aktive på Facebook i nattens løb. Lidt mærkeligt at føle sig udenfor, selvom man var 100% til stede. Jeg har tømmermænd, og Facebook er for uoverskueligt. I stedet krøller jeg mig sammen med min kæreste i sofaen og starter på en ny serie på Netflix. Ægte kvalitetstid.

Dag 10 - Skoven er stille

I dag var jeg på min første løbetur uden iPhone. Jeg plejer at fise derudad med meget høj musik og et par apps kørende i baggrunden til at hjælpe mig holde styr på, hvor langt og hvor hurtigt, jeg løber. Jeg kommer hurtigt til at kede mig. Jeg finder en fængende rytme i mit åndedrag og mine skridt i gruset. Luft-ind-1-2-luftud-3-4… Skoven er stille, vejret er skønt, og det var egentlig ret intenst at løbe der uden nogen forstyrrelser. Men efter løbeturen mangler jeg den motiverende feedback, jeg plejer at få fra mine løbeapps. Det er resultaterne, der motiverer mig til næste løb.

Dag 11 - Frokost uden smartphone

Spiser frokost alene. Det er ret angstprovokerende at sidde alene med maden. Jeg ser mig omkring og oplever, at jeg ikke er alene om at være alene. Forskellen er bare, at jeg ikke sidder med snotten nede i en eller anden smartphone. Og så føler jeg mig for alvor helt alene og akavet.

Dag 12 - Trappet ud

Jeg savner ikke min iPhone mere. Jeg har tabt tråden på Instagram, og glemmer at tjekke det på computeren. Det passer mig fint, at jeg ikke har adgang til Facebook hele tiden, og lysten til at tjekke statusopdateringer daler lige så stille. Jeg savner ikke længere mine utallige apps. Jeg har eksempelvis glemt at tjekke min netbank, og aner ikke hvor mange, eller nærmere hvor lidt penge, jeg har på min konto. Egentlig en meget dejlig tilstand at være i.

Dag 13 - En vane fattigere

Vejret er gået hen og blevet en daglig overraskelse. Da jeg havde min iPhone, var det en vane at tjekke vejrudsigten et par gange om dagen. I dag skinner solen, og fordi det kom som en overraskelse, sætter jeg også mere pris på det. '

Dag 14 - Vil jeg have min iPhone tilbage?

I dag er officielt sidste dag uden iPhone. Jeg er nået frem til, at jeg ikke tager min iPhone tilbage. IP honen er lidt som en utro kæreste, man ikke ønsker tilbage. Det er sådan, jeg har det. I løbet af disse 14 dage har jeg opdaget, hvor meget tid og energi min iPhone tager fra mig. I løbet af den sidste uges tid har jeg fået mere overskud, mere nærvær og oplevet at blive fri for mine tanker om hele tiden at tjekke de sociale medier. Det har været en god detox, og når jeg nu endelig er helt renset ud, så vil jeg også gerne bevare den gode tilstand detoxen har ført med sig. iPhonen får lov at blive liggende i skuffen.

LÆS OGSÅ: Hjerneforsker: "Derfor spiller kvinder Candy Crush"