Du bliver først lykkelig efter 3 år!
Forskere har udregnet det typiske tidspunkt, hvor alt går op i den højere enhed i et forhold. Og det tidspunkt er efter 2 år, 11 måneder og 8 dage. Efter ca. 3 år skulle man altså ifølge undersøgelsen, føle sig fuldstændigt trygge ved hinanden, og have lagt en fælles plan for fremtiden.
Men hvad skal der til, for at et ægteskab, så holder – også efter de to år, 11 måneder og 8 dage? Det bad det britiske bryllupsmagasin confetti.co.uk et analysebureau om, at finde ud af – de endte med en liste på 10 ting, som man skal gøre hver for sig og for hinanden som par, for at forblive lykkelige sammen:
• Nyd 75 minutters ’mig-tid’ hver dag
• Sig tak, når din partner hjælper med de huslige pligter
• Tag en gåtur på landet én gang om måneden
• Tilbyd din partner at lave en kop the én gang om dagen (mon ikke kaffe også kan gøre det?)
• Brug 24 minutter på tæt samtale, før I går i seng
• Kys hinanden og forson jer efter alle skænderier, før I falder i søvn
• Fem kram og mindst ét ’jeg elsker dig’ om dagen
• Fire sms’er, mails eller telefonsamtaler, mens I er på arbejde
• Tre hyggeaftner sammen i sofaen
• Manden skal give konen to komplimenter om dagen
Kilde: Eb.dk
Debat: Gør du nogle af de 10 ting for din mand, eller gør han det for dig? Tror du på, det gør en forskel? Fortæl her, hvad du gør for dit parforhold skal være lykkeligt: