Efterårslook: Larmende læber
GLOSSET
Essentielt for dette look er, at læberne har en superglosset overflade, som ser frisk og nærmest saftig ud. Her er valgt en fuchsia-farvet lipgloss med ekstra glans, som virkelig får læberne til at se appetitlige ud. Looket kan dog også laves med en fuchsia-farvet læbestift med et ekstra lag klar lipgloss henover. Det vil i øvrigt gøre farven mere intens og holdbar.
Fra venstre:
Phyto-Lip Gloss, Fuchsia, Sisley, 290 kr.
Cremesheen Glass, Loud & Lovely, MAC, 180 kr.
Volume Lip Shine, Raspberry Galore, Gosh, 90 kr.
Se også: Sådan får du de lækreste læber
LAKKET
Dette look kræver et virkelig farveægte og glansfuldt læbeprodukt, så en lak eller ekstra holdbar læbestift er de opvalgte valgmuligheder. Tegn først læberne op med en matchende læbeblyant, så du har en fast ramme omkring læbekanten, der sikrer, at farven ikke løber ud. Læg herefter lakken eller læbestiften på med pensel eller applikator, så påføringen bliver helt præcis.
Fra venstre:
Lacquer Rouge, Disco, Shiseido, 210 kr.
Perfect Stay Lipstick, Pink, INK by Dennis Knudsen, 130 kr.
Lasting Finish, Pink, Rimmel by Kate Moss, 65 kr.
Se også: 10 skønne efterårstendenser
MAT
De farveintense, matte, røde læber er et oplagt efterårslook og kræver blot en helt mat læbestift eller en lip stain. Bruger du læbestift, så start med at ramme læberne ind med en matchende læbeblyant, så læbekanten bliver helt præcis. Læg herefter den matte læbestift direkte på læberne eller med en pensel. Dup et fint lag transparent pudder oven på læberne, og læg endnu et lag, så farven bliver ekstra holdbar. Lip stain'en lægges direkte på læberne og tørrer mat op, men bliver ikke lige så fyldig som en læbestift.
Fra venstre:
Rouge Pur Couture The Mats, Orange Imagine, Yves Saint Laurent, 255 kr.
Mattene Lipstick, Fashion Nomad, MAC, 165 kr.
Lipfinity Lasting Lip Tint, Passion Red, Max Factor, 89 kr.
NØGEN
Idéen bag det nøgne look er, at man kun lige skal fornemme lidt glitter på læberne. De skal ikke være decideret farvede, og glansen skal være en anelse nedtonet. Her er valgt en diskret lipgloss med en smule perlemorsglimmer, som reflekterer lyset og giver læberne et sundt og frisk look. Læg glossen på med applikatoren og indstil dig på at gentage ofte – lipgloss holder nemlig ikke så længe.
Fra venstre:
Levrès Scintillantes, Sweet Beige, Chanel, 210 kr.
Styleseeker Lipglass, C-Thru, MAC, 155 kr.
Color Sensational Lip Gloss, Cashmere Rose, Maybelline, 80 kr.
Tag en farve på læberne, og du er pludselig meget festligere. Her får du fire efterårslook, som er lige til at stjæle – uanset hvor meget du vil spendere på farven.
Se også: Sæsonens flotteste neglelakker