Eurowoman til Den Gyldne Pelsnål
For 14. år i træk skulle Den Gyldne Pelsnål overrækkes af Kopenhagen Fur til tre designspirer fra landets design- og arkitektskoler. For første gang havde der sneget sig en helt ny kategori ind i konkurrencen – Menswear. Derfor var der i år hele tre overrækkelser fordelt på kategorierne Womenswear, Menswear og Homewear.
Inden show start blev vi budt på lækre forfriskninger i form af bobler og små kager fra Serenity Cupcakes.
Aftenens vært, P3s Peter Falktoft aka Snebolden, var sjov, selvom han her ser lidt alvorlig ud.
De tre looks i katagorien Womenswear.
En meget glad og stolt vinder i kategorien Womenswear, Lærke Koldskov fra TEKO Design & Business, havde designet den seje kjole med forskellige pelsmaterialer udstukket i et fint mønster.
Vinderoutfittet i kategorien Menswear, som Ramona Jutta Reile havde designet. Ramona Jutta Reile vandt efterfølgende aftenens fjerde pris, som var Kopenhagens Furs pris til det design, de tror på kan produceres og sælges videre i butikker.