Få lækker madoplevelse inden du letter

Få lækker madoplevelse inden du letter


Rejsende i Københavns Lufthavn har fra den 27. august mulighed for at smage på noget af det bedste, Norden kan byde på. Fire danske stjernekokke vil på skift forkæle de rejsende med nordisk gastronomi i verdensklasse.

En midlertidig pop-up restaurant lige efter Taxfree vil fra den 27. august til den 30. september servere nordisk mad af den bedste slags til de rejsende i Københavns Lufthavn. Hver uge vil en ny dansk stjernekok sammensætte en delikat nordisk menu. Og det er ikke hvem som helst, der skal styre slagets gang i det åbne køkken på restaurant CPH Nordic Dining.

De fire kokke er: Thomas Rode fra Michelinstjerne-restauranten Kong Hans, Jakob De Neergaard, tidligere chefkok på Søllerød Kro, der også er blevet belønnet med en Michelinstjerne, Adam Aamann, som står bag den Michelin-anbefalede Aamann smørrebrød og Timm Vladimir, vinder af Masterchef 2011. Stjernekokkene vil sammensætte dagens Nordic Tasting Menu på skift.

Kig forbi fra d. 27. august og få en ordentlig én på opleveren.