Få svar på alle dine spørgsmål om kærlighed
Det er svært at få svar sort på hvidt på livets største spørgsmål, men sundhedsredaktøren har fundet en måde.
Bliver jeg nogensinde gift? Jeg trykker med en smule uro i maven på min nye computer-ven – den magiske 8-ball, som jeg kender så godt fra de amerikanske ungdomsserier, at jeg næsten tror, det har været min engang.
Men denne 8-ball er noget helt særligt, den kan nemlig (står der) give svar på alle kærlighedsspørgsmål, og fordi du sidder alene derhjemme er intet for pinligt at spørge om (som det virkelig patetiske: Er jeg pænere end hans tidligere kærester? eller det mere skrukke: Vil han have børn?).
Jeg har kun fået de svar, jeg gerne ville have indtil videre, så nu er det vel bare at vente på, at det går i opfyldelse, ikke?
PS. Tror du ikke på magiske billiardkugler, har de også en humørring og en krystalkugle, siger jeg bare.