Fest med Puma Creative Factory
I samarbejde med Rezet Store København, åbner Puma nu en Creative Factory, og torsdag aften var ALT for damerne med til præsentationen af dette i Pumas showroom i København. Her var der linet op til en festlig aften med kreativitet og afslapning.
Pumas egen kollektion og designs blev selvfølgelig også vist frem. Her kunne man få inspiration til sine egne sneakers.
Vil man gerne skille sig lidt ud fra mængden og sætte sit eget præg på det man har på, giver Puma Creative Factory dig nu muligheden for det. I den ene del af Pumas flotte showroom, var der sat en lille "fabrik" op, hvor man, med hjælp fra de søde sælgere og medarbejdere, kunne sidde og designe sine egne par unikke sneakers.
Rundt omkring var der selvfølgelig også Pumas eget design, i form af både tøj og sneakers.
Pumas små venner var også velkomne til aftenens fest.
Var man ikke helt for at skulle til at designe sko, var der dog ikke grund til at holde sig væk. I den andel del af deres showroom var der sat op til at kunne få sig en øl, en drink eller endda en hotdog i den afslappede atmosfære, mens dj'en styrede musikken.
Der var stillet masser af forfriskninger og snacks op til de tørstige og små-sultne.
Puma Creative Factory åbner den 6. oktober i Rezet Store, Rådhusstræde, København, hvor man to uger frem, kan komme ind og designe sine egne sneakers.