Kom med til årets fedeste danse-event i København! Klik her

Foto: Alamy

Følg mavefornemmelsen – også på arbejdet

Du tror måske, at du er rationel og faglig, når du er på arbejde. Men ifølge forskningen er du er i høj grad styret af din mavefornemmelser. Så tag mavefornemmelserne seriøst, brug dem rigtigt, og få det job og den ros, du fortjener.

Af Jo Brand

Når du sidder til et møde og pludselig kan mærke et stik af misundelse i maven, fordi din kollega får ros af chefen, kan du gøre to ting: Du kan forsøge at ignorere
følelsen og sige til dig selv, at det ikke er i orden at have det sådan, men du kan også tage din kropsfornemmelse alvorligt, og finde ud af, hvorfor du har det, som du har det.

Gør du det første og forsøger at undertrykke følelsen, bliver den sandsynligvis ikke mindre. Kan du derimod holde ud at mærke efter, vil du få vigtige informationer om dig selv, og det du bør gøre. Det mener Tatiana Chemi, der er lektor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet og blandt andet forsker i, hvordan kropslige fornemmelser har afgørende betydning for den måde, vi lærer på, og dermed også på den måde, vi agerer på.

LÆS OGSÅ: 10 tips, der giver overblik i 2016

– Vi tror, at vi træffer rationelle beslutninger, når vi for eksempel er på arbejde, men forskning har vist, at vi i høj grad bruger mavefornemmelsen og intuitionen – også selvom vi beskæftiger os med fakta. Og fordi det er sådan, bør vi også træne os i at mærke, anerkende og forholde os til vores emotioner (se boks her på siden, red.) så vi bruger dem rigtigt, forklarer hun.

Det der nemlig sker, hvis vi ignorerer vores kropslige fornemmelser, er, at vi går
imod vores natur, mener Tatiana Chemi. Og det kommer der ifølge hende aldrig
noget godt ud af...

– Vores hjerne sidder jo ikke bare isoleret i hovedet. Der går nervebaner fra hjernen og ud til hele kroppen, og derfor tænker vi også med kroppen, fortæller hun, der derfor mener, at vi bør tage en ellers så uhåndgribelig ting som vores mavefornemmelse alvorligt – også på arbejdspladsen.

LÆS OGSÅ: "Jeg har haft travlt med at lave om på andre, og jeg har forventet, at andre var som mig"

– Det er jo din mavefornemmelse, der siger, når der er noget, der ikke fungerer.
Og hvis du ikke anerkender den følelse, men i stedet forsøger at undertrykke den, ender det med, at du reagerer uhensigtsmæssigt, fordi du ikke får reageret på det, der ikke fungerer. Derfor bliver du også nødt til at anerkende mavefornemmelsen, hvis du skal finde en hensigtsmæssig løsning, siger hun og fortæller, hvad der sker, hvis vi ikke gør det:

– Hvis vi ikke har emotionerne med os, bliver vi frustrerede og ender som dysfunktionelle mennesker. Vi trives ikke, og vi har svært ved at få nye ideer og svært ved at lære.

Men er det ikke lidt voldsomt at forlange, at vi skal sidde og mærke efter, hvad der sker i vores maver og i resten af kroppen, når vi er på arbejde?

Nej, mener Tatiana Chemi. Det er tværtimod helt nødvendigt.

– Når vi er på arbejde, sker der hele tiden nye ting: Opgaverne ændrer sig, der er nye relationer, vi skal forholde os til, ledelsen træffer beslutninger, der påvirker os. Og vi skal have værktøjerne til at forstå de følelser og emotioner, der opstår i den forbindelse. Ellers går det galt, siger hun.

– Hvis vi for eksempel oplever usikkerhed i forhold til vores arbejde, kan det gøre os aggressive over for vores kolleger, hvis vi ikke anerkender det. Accepterer vi derimod, at vi er usikre, kan vi tale om det med vores kolleger og ledelse. Ud over, at det gør relationerne mere ærlige, vil man også kunne få hjælp, hvis man har brug for det, siger hun og understreger, at det selvfølgelig kræver, at der er en accept på arbejdspladsen af, at man ikke kan være god til det hele.

I forbindelse med stress, vil det ifølge Tatiana Chemi også kunne hjælpe os, at vi tager de fysiske reaktioner, som vores krop kommer med, alvorligt, når de begynder at vise sig.

– Nogle af de første kropslige reaktioner på stress er hjertebanken og søvnløshed, og anerkender vi dem i stedet for at ignorere dem, vil det betyde, at vi får sagt fra på et tidligere tidspunkt og kan få den hjælp, vi har brug for i stedet for, at det ender med, at vi går ned med stress, siger hun og fortæller, at selv de følelser, vi kan have svært ved at acceptere hos os selv, bør vi kigge nærmere på. For selvom de måske er "grimme", kan de alligevel vise sig at være en god vejviser. Så sidder du til et møde og bliver overmandet af misundelse, fordi din kollega får ros af chefen for hendes "fantastiske arbejde", er løsningen ikke at ignorere følelsen, selvom du finder den uacceptabel.

– Selvom du ignorerer den, vil den jo blive ved med at være der. Den vil gøre ondt i maven, og på længere sigt risikerer du, at den gør relationen til din kollega dårlig. Men hvis du ankerkender følelsen og tænker over den, finder du måske ud af, at din misundelse dækker over, at du gerne vil være lige så dygtig og modtage samme ros som din kollega. På den måde kan følelsen motivere dig til at blive bedre, siger hun og påpeger, at det, at vi tager vores emotioner alvorligt på arbejde, også vil gøre os til bedre medarbejdere.

Det, at vi bør tage vores emotioner alvorligt, betyder dog ikke, at vi altid skal reagere på dem. Så oplever du voldsom irritation, når Birthe fra regnskab kommer og vil have dig til at redegøre for et bilag, skal du ikke nødvendigvis hidse dig op.

– Der er emotioner, som ikke er hensigtsmæssige. Vi har alle nogle biologiske reaktioner i kroppen, der i sin tid har hjulpet os med at overleve, og som for eksempel gør, at vi bliver bange, når vi møder noget ukendt. Så når vi i dag møder noget, der er anderledes, siger kroppen: "Nu kommer ulven". Men fordi vi ikke går rundt på savannen længere, bliver vi nødt til hele tiden at vurdere, om det vores emotioner fortæller os, nu også er korrekt. Det kan for eksempel være, at vores krop går i alarmberedskab, fordi vi får en kollega med anden kulturel baggrund. Og hvis vi ikke er bevidst om, hvad der sker inden i os, kan det ende med, at vi begynder at holde os væk fra personen, og det er jo
ikke hensigtsmæssigt på en arbejdsplads. Derfor er det vigtigt, at man får bevidsthed om, hvad der sker og finder en mere hensigtsmæssig strategi. Det kan være, at man lærer at sige til sig selv: "Det er mit urinstinkt, der siger, at det her er farligt, men sådan behøver det ikke være."

Tatiana Chemi er helt klar over, at det for en del måske vil forekomme mærkeligt at skulle begynde at samarbejde med deres emotioner, men ifølge hende kan vi lige så godt komme i gang, for emotionerne er der. Og uanset om vi bemærker dem eller ej, så styrer de os i den ene eller anden retning, og vi kan lige så godt bruge dem til at styre os i den rigtige. Men hvordan kommer du så i gang?

Her kommer kontakt til din krop ind i billedet.

– Læg mærke til det, der sker inde i kroppen. En måde at gøre det på er for eksempel via bevægelse. Der er nogle undervisere på internationale lederuddannelser og DPU, der bruger dans i deres ledelsestræning. Dansen kan give nogle kropslige oplevelser af, hvad det for eksempel vil sige, at man bliver ført og skal følge med et andet menneske. Og det kan være en enorm øjenåbner for en leder, når han eller hun oplever på egen krop, hvordan det føles. Det kan give en øget bevidsthed af, hvad der fungerer og ikke fungerer, når det kommer til ledelse, siger Tatiana Chemi.

Selv sætter hun sine studerende til at tegne i hold på to og to.

– Uden at tale sammen skal de tegne på det samme stykke papir. Og her kan man for eksempel se, at der er nogen, der til at begynde med sidder og tegner streger i hver deres side at papiret, hvorefter den ene så pludselig begynder at tegne på den anden side af papiret, og her kan den anden så meget tydeligt mærke, hvad han eller hendes krop siger til det, siger hun.

Men er det ikke lidt for fjollet?

– Nej. Det er ikke navlepilleri eller rundkredspædagogik. Der ligger en kæmpe
viden i kroppen og sanseligheden. Det kan godt være, at du tror, at du handler professionelt og rationelt, men det er i virkeligheden noget, du lader som om.


LÆS OGSÅ: 5 ting du ændrer syn på, når du bliver ældre

LÆS OGSÅ: 20 ting der fortæller mig jeg er fyldt 30 år

LÆS OGSÅ: Det er aldrig for sent, at stoppe op og sadle om - det rigtige tidspunkt kommer ikke og ringer på døren

Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi og Job