Fra skriggule tilbud til kvalitets øko
Hysteriske råb om tilbud,’ vi presser prisen’ og stærkt nedsat plejer at være slagordene, tv-reklamer for de store supermarkedskæder ruller over skærmen.
Hysteriske råb om tilbud,’ vi presser prisen’ og stærkt nedsat plejer at være slagordene, tv-reklamer for de store supermarkedskæder ruller over skærmen.
Men den anden aften, mens jeg gik og ryddede op i køkkenet, gjorde jeg en interessant opdagelse. Jeg gik i står mit i opvasken og lod mig næsten forføre af en tv-reklame fra Føtex.
Væk var alle ord om slagtilbud og rabat. I stedet var der lækre billeder af økologiske råvarer og madvarer, der så appetitlige ud. Senere var SuperBest også på banen med en reklame, der handlere mere om madglæde end om tilbud.
Måske er det et tegn på, at billige varer ikke kun er det der skal lokke kunderne i butikkerne? Supermarkederne vil også satse på kvalitet, økologi og madglæde.
Det kan man i hvert fald have lov at håbe på. I Danmark er der nemlig et stort paradoks i vores indkøbskultur. Vi har nogle af de højeste fødevarepriser sammenlignet med andre EU lande. Samtidig bruger vi en meget lav andel af vores disponible indkomst på fødevarer. Producenterne siger, at forbrugerne ikke vil betale for det, kvalitet nu engang koster, og føler sig presset til at producere fødevarer, hvor kvaliteten bliver udhulet. F.eks. mindre kød i pølsen, flere tilsætningsstoffer og flere smagsforstærkere.
Samtidig viser flere undersøgelser at grunden til at fødevarerne er dyrere i Danmark er fordi butikkerne bruger penge på tunge reklamesager.
En kedelig situation for både forbruger og producent.
Derfor kan man kun håbe på, at 2012 er det år, hvor udviklingen vender. Hvor kvalitet kommer til at stå over kvantitet. Hvor bedre fødevarer finder vej til butikkerne og der bliver færre skriggule reklamer.
Det er nok ønsketænkning. Men med Føtex reklame håber jeg alligevel på supermarkederne i et land, der huser verdens bedste restaurant, begynder at tage forbrugerne seriøst og ikke kun lokker med billige varer.
Se reklamen for Føtex her