Fyret under barsel: Jeg var fuldstændig chokeret

Det kom fuldstændig ud af den blå luft kun fire dage før, Anna skulle tilbage på jobbet efter sin barsel. Det var en torsdag i maj sidste år, og om mandagen havde Annas chef bedt kollegerne sørge for, at hendes skrivebord var ryddet og computeren klar, til hun kom tilbage. Datteren Mathilde på otte måneder var kørt ind i dagplejen, og Anna var mentalt indstillet på at skifte gåture med barnevognen ud med rollen som mediekoordinator på det lille reklamebureau.

Mød ikke op efter weekenden

Opkaldet kom fra en mellemleder på bureauet. Anna var fyret og behøvede ikke stille på kontoret efter weekenden alligevel. Mellemlederen beklagede, hun var jo bare budbringeren, undskyldte hun. Det blev ikke nævnt i samtalen, at Anna havde forkortet sin barsel med tre måneder, fordi chefen havde forudset, at det ville vælte ind med ordrer. Det blev heller ikke nævnt, at han havde valgt at beholde den vikar, som udfyldte hullet efter Anna, mens hun var på barsel. Der var arbejde nok til dem begge, havde han bedyret, da han bad Anna komme tilbage før tid.

− Jeg var fuldstændig chokeret. Jeg havde været der i fem år, og selvom der havde været en del fyringsrunder, havde jeg aldrig følt mig udsat. Jeg var den, der lærte de andre op. Den med mest erfaring, og jeg havde altid fået ros til alle samtaler med chefen, fortæller Anna.

Hun fik ingen anden forklaring end de udeblevne ordrer. Og tavsheden fra den øverste chef var larmende.

− Jeg fik at vide, at det intet havde med mig at gøre, og de var sikre på, at jeg ville finde noget andet med det samme. Jeg var virkelig skuffet over at blive behandlet på den måde.

Mellemlederen tilbød Anna, at hun kunne komme ind på bureauet ugen efter, så de kunne få en god snak om det hele. Da Anna mødte op til mødet, havde ingen tid til at tale med hende. Hun ventede i halvanden time og lagde til sidst sin nøgle til firmaet på et bord og gik ud ad døren for sidste gang. Da hun kom hjem, ringede hun til sin fagforening.

Mange sager om fyring på grund af graviditet eller barsel

Annas uberettigede fyring er langtfra enestående. Den blev én af de ca. 40 sager, som den faglige organisation DJØF har hvert år, hvor kvinder (og nogle få mænd) er blevet afskediget på grund af graviditet eller barsel. Da Annas chef bad sin mellemleder fyre Anna, overtrådte han ligebehandlingsloven. Ifølge den må en arbejdsgiver ikke fyre en medarbejder, fordi han eller hun skal eller er på barsel.

Bevisbyrden ligger hos arbejdsgiveren, og det betyder, at det er helt i orden at afskedige en medarbejder, der er gravid eller på barsel, hvis arbejdsgiveren kan bevise, at det ikke er barslen, der ligger til grund for fyringen. Langt de fleste af sagerne hos DJØF ender med forlig, men i to-tre sager om året må parterne i byretten. Billedet er det samme hos den faglige organisation HK, som ikke laver opgørelser over antallet af forlig, men souschef i HK's juridiske afdeling Jeanette Hahnemann fortæller, at organisationen i 2012 havde 40 retssager på området mod 65 i 2009 og 47 i 2010. Faldet i antallet af retssager er ikke et udtryk for, at der sker færre fyringer, men er mere et spørgsmål om, at flere arbejdsgivere indgår forlig og udbetaler godtgørelser til den fyrede.

− Der har efterhånden været så mange sager på området, at når vores lokale afdelinger modtager en henvendelse fra et medlem, kan afdelingen fremsende en dom til arbejdsgiveren, der ligner den aktuelle situation, og så er arbejdsgiveren ofte villig til at indgå forlig, forklarer Jeanette Hahne-mann.

Arbejdsgiverne kender altså ikke altid reglerne, og ifølge Beskæftigelsesministeriet koster det i gennemsnit en godtgørelse på ni måneders løn, når en arbejdsgiver har problemer med at bevise, at en fyring ikke faldt på baggrund af barsel.

LÆS OGSÅ: Sådan siger du til og fra på jobbet

Ramt på selvtilliden

Da Anna kontaktede DJØF, var sagsbehandlerne ikke i tvivl. Hendes arbejdsgiver kunne ikke fyre hende på så spinkelt et grundlag under hendes barsel. Efter fagforeningen gik ind i sagen, blev kontakten med den tidligere arbejdsplads sat lidt på spidsen, som Anna formulerer det. Og hun nåede ikke at få en anbefaling med derfra. Egentlig havde hun ikke lyst til at drage fagforeningen ind i sagen og derved risikere at få et dårligt forhold til et sted med gode kolleger. Men i alle årene havde hun oplevet, hvordan chefen havde ansat og fyret andre medarbejdere på rene gisninger om, hvor mange ordrer virksomheden ville få.

− Hvis jeg havde haft en bedre chef, havde jeg måske haft flere tanker om det at kontakte fagforeningen, men jeg syntes ikke, at han skulle have lov til at behandle folk på den måde. Jeg synes ikke, jeg skylder bureauet noget. Jeg var der ikke for mine blå øjnes skyld, og jeg synes ikke, at jeg havde fortjent at blive fyret.

Forlig og erstatning

Sagen mod Annas arbejdsgiver sluttede i januar. Efter lange forhandlinger indgik parterne forlig, og Anna fik seks måneders løn som erstatning.

− Jeg tror ikke, min chef var klar over, at han havde gjort noget forkert. Til møderne med min advokat kom han med mange forskellige forklaringer på, hvorfor det lige skulle være mig. Som det sidste argument sagde han, at jeg havde været den dårligste medarbejder. Det var hårdt at blive angrebet på min faglighed. Jeg vidste, at det ikke passede, men jeg syntes, at det var ekstremt frækt, at han kunne finde på at sige det.

I dag er det 11 måneder siden, at Anna mistede sit arbejde. Hun har stadig ikke fundet et nyt. Det økonomiske plaster på såret har ikke ændret på, at den lille familie har måttet skifte bilen ud med en billigere model, og de har minutiøst gennemgået alle budgetter for at finde steder, de kunne spare. Men fyringen har ikke kun haft økonomiske konsekvenser. Anna er også ramt på selvtilliden, og hun bange for, at som tiden går, bliver det endnu sværere at finde et job.

− Selvom jeg ikke har været ledig i så lang tid, føler jeg, at jeg har været væk fra arbejdsmarkedet i rigtig lang tid, fordi jeg også har været på barsel. Jo længere tid, man er væk, des sværere bliver det at komme tilbage. Virksomhederne vil helst have folk, der ikke har været ledig så længe.

"Ude af øje, ude af sind"

Kunne Anna have gjort noget anderledes? Det spørgsmål har hun selvfølgelig stillet sig selv, men svaret er uklart, for hvordan skulle hun have værget sig mod en arbejdsgiver, der ikke kendte ligebehandlingsloven? Det problem støder Helene Rafn, lønforhandlingschef hos DJØF, ofte på. Hun oplever typisk tre varianter af sager: En del kvinder bliver fyret kort efter, de har fortalt om deres graviditet på arbejdspladsen. Så er der de kvinder, der er på vej tilbage på jobbet efter barsel, og hvor virksomheden hellere vil beholde vikaren. Og så er der alle dem, der bliver fyret under virksomhedssammenlægninger eller nedskæringer.

− Vi oplever også arbejdsgivere, som bliver mopsede over, at karrierekvinder tillader sig at få børn. Men det er kun hos mindre virksomheder. I større virksomheder er problemet f.eks. under fusioner, at en medarbejder på barsel bliver glemt i betragtningerne. Ude af øje, ude af sind. Derfor er det vigtigt at holde en tæt kontakt til sin arbejdsplads under barslen.

Det kan du gøre under barsel

Helene Rafn anbefaler, at både kvinder og mænd lige svinger forbi arbejdspladsen og er lidt på mailen under deres barsel. Eller i hvert fald som det mindste sørger for at være med til nogle af de sociale arrangementer, så man ikke falder helt ud af chefens bevidsthed.

− Det er en god idé at holde en dialog med sin chef. Du kan også holde fast i din MU-samtale. Lige så meget for at afmystificere, om du er klar til at komme tilbage. Vis interesse, og signalér, at din hverdag kan hænge sammen, efter du har fået børn.

LÆS OGSÅ: 5 tip: Sådan håndterer du bekymringer