Når Merete Jørgensen tænker tilbage på sine 35 år som praktiserende læge, er der især én patient, hun husker: En kvinde, der kom ind i klinikken med svimmelhed. 

I tiden op til havde Merete haft tre andre patienter med lignende symptomer, som hun ikke havde vurderet behandlingskrævende. 

LÆS OGSÅ

Lene Beier sendte sin mand afsted på en lang tænkepause – og det ændrede deres liv

Tv-vært Lene Beier og hendes mand, Anders, har længe drømt om at blive hotelejere, og nu er drømmen blevet virkelighed. Men hvordan foretager man så vildt et kursskifte? Det satte ALT for damerne kursen mod Hotel Edelweiss i Østrig for at finde ud af. Kom med, hvis du selv har drømt om at få mere ud af livet.

Men der var noget ved denne fjerde patient, som fik hende til at sende vedkommende på hospitalet.

"Jeg kendte hende – og hun så på en eller anden måde anderledes ud," husker Merete.

"Der er noget intuition i arbejdet som praktiserende læge, som er svært at forklare, og den valgte jeg at stole på."

Efterfølgende stod det klart, at Merete gjorde det rigtige. For det viste sig, at kvinden havde en blodprop.

"Så ja, man kan da godt sige, at det var med til at redde hendes liv, at jeg kendte hende og lyttede til det, hun sagde."

Blodsukkeret reagerer

Mange år senere har oplevelsen med kvinden – og flere lignende eksempler fra Meretes liv i praksissen på Frederiksberg – dannet grundlag for den ph.d., som hun gjorde færdig sidste år. I en alder af 78 år. Emnet var netop det samspil mellem læge og patient, der ikke handler om prøvesvar, diagnoser og medicin, men om historik, intuition og engagement i det enkelte menneske. 

Sidstnævnte, oplever Merete, er nemlig afgørende for, at man som praktiserende læge får fanget de patienter, som har brug for specialiseret behandling.

"Der sker meget i forholdet mellem læge og patient, som er umåleligt. Det er også derfor, patienter er mest tilfredse med at have den samme læge over mange år. Relationen betyder meget," siger Merete.

Ifølge hende viser forskning, at behandlingen bliver bedre, når læge og patient kender og forstår hinanden. 

Patienterne lever ganske enkelt længere, og ved mistanke om kræft er der større sandsynlighed for, at patienten rent faktisk lider af sygdommen, hvis den praktiserende læge i forvejen har vurderet, at han eller hun gør det. Ligesom en sukkersygepatient kan opleve, at blodsukkeret falder, hvis vedkommende føler sig hørt af sin læge.

Gartner på 92

Dette budskab brænder Merete for. Så meget, at hun har brugt de seneste ti år på at forske i det i stedet for at hellige sig de gøremål, de fleste nok forventer, at en kvinde i hendes alder fylder tilværelsen med. Og dog. 

For hun går både til yoga og fitness og passer børnebørn, og indimellem hiver hun lidt ukrudt op i haven bag sin store frederiksbergvilla, hvor hun har boet i 42 år.

Men arbejdslivet, det slipper hun ikke.

LÆS OGSÅ

Poul Reichhardt er Frederikkes far – nu afslører hun noget, offentligheden ikke vidste

Frederikkes far er skuespiller Poul Reichhardt: ”Han ville have elsket at vide, at folk talte så pænt om ham 40 efter hans død”

"Jeg synes, det er vigtigt at have noget meningsfyldt at lave, og jeg kan godt lide at være til nytte," fastslår Merete.

"For mig er det ikke lige så tilfredsstillende at gå hen og lave keramik, som det er at engagere mig i mit fag. Jeg vil gerne sætte mit aftryk, så længe jeg er her."

I Meretes familie er det da heller ikke usædvanligt at arbejde langt ind i alderdommen. Hendes mor tog på job som statist i reklamefilm, til hun var 89 år. 

Hendes morfar arbejdede som gartner, til han var 92, og Meretes mand, 88-årige Lasse, sælger egernbo, fuglekasser og insekthoteller på nettet.

Barnebarn klarede ærterne

Merete vurderer selv, at hun har mere energi end de fleste – men hun kan da godt mærke, at der er forskel på at være 39 og 79. Hun tager sig bedre tid og holder mere fri, end hun gjorde, da hun var yngre – hvilket også betød, at hendes ph.d. var ti år undervejs. 

Nu, hvor afhandlingen er klaret, arbejder hun omkring ti dage om måneden som ekstern lektor på Center for Sundhed og Samfund (CSS) under Københavns Universitet, hvor hun underviser lægestuderende.

Det holder hun meget af, og hun bliver ved, så længe nogen spørger. Også selv om der er visse ting, en gammel hjerne har sværere ved.

"Jeg kom til at sige ja til at være webmaster for Københavns Seniorlægers hjemmeside, og det var dødbesværligt!" indrømmer hun.

"I min alder tager det længere tid at lære noget nyt, og til sidst måtte jeg spørge om hjælp fra mit barnebarn. Han var meget hurtigere, og så fik vi klaret det sammen."

Det sunde besvær

I sidste ende gav udfordringen ikke alene Merete noget at være fælles om med sit barnebarn, men også et mentalt løft.

"Det er sundt for mig at skulle sætte mig ind i nye ting, selv om det er svært," fastslår hun.

Sådan er det i det i det hele taget med det, der er besværligt, oplever den pensionerede læge: Gevinsten ved at kæmpe sig igennem er stor.

Af samme grund har Merete tit middagsgæster. Dagen før dette interview var hun og Lasse værter for et vennepar, som Merete havde inviteret til laks med saltede mandler og karse, svampesuppe, ost, te og chokolade. Vel at mærke efter en dag, hvor hun først havde været til yoga og så købt ind og lavet mad.

"Jeg var meget træt bagefter, jeg sov i lang tid og har først fået ryddet op her til morgen. Men pyt med det; det var hyggeligt og det hele værd," siger hun.

"Man er nødt til at bevare initiativet og være positiv, for hvis du som ældre menneske får ondt af dig selv og siger ”hvor er det synd for mig, at ingen besøger mig”, så kommer der altså ingen."

Der skal ske noget

Med sin ph.d. i hus har Merete fået tid til nye projekter. Hun kunne godt tænke sig at gøre mere ud af slægtsforskning og vil udforske sine svenske rødder fra farmorens side. Hun har også planer om at skrive en bog om sit liv, som hendes ni børnebørn i alderen 30 til ni år kan få glæde af.

LÆS OGSÅ

Lisa opdagede sin mands utroskab - men så ramte tragedien

Selvom jeg havde min del af ansvaret for, at mit ægteskab hang i laser, så gjorde jeg intet for at redde det. Først da en tragedie nær havde ramt mig, forstod jeg, hvor dyrebar kærligheden er, og hvor meget vi skal passe på den og hinanden. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Og så håber hun, at hendes forskning kommer til at gøre en forskel.

"Mit mål er, at der kommer mere fokus på, hvor vigtig relationen mellem praktiserende læge og patient er. Jeg ved godt, det er lidt svært at huske, især for de unge læger, som kan være meget bange for at overse noget og få klagesager, og de er også under pres fra regionerne, som gerne vil have en masse registrering og måling," siger hun og fortsætter:

"Men det kan måles i en længere levetid for patienter med et godt forhold til deres læge."

Personligt ved Merete, præcis hvad tiden skal bruges på, hvis hun er en af de heldige, der lever længere end gennemsnittet: Hun vil fortsætte med at engagere sig i verden.

"Her i huset kan vi slet ikke finde ud af andet. Vi synes, det er hårdt at have en enkelt weekend, hvor vi ikke skal noget," siger hun.

"Så skynder vi os at finde på noget!"