Ida Praetorious vil ikke lade børn standse karrieren: ”Selvfølgelig kan jeg komme tilbage”

Ida Praetorious vil ikke lade børn standse karrieren: ”Selvfølgelig kan jeg komme tilbage”

Selvom professionelle balletdansere ofte har måtte vælge mellem familieliv og karrieren, tror Ida Praetorious på, at de to sagtens kan kombineres. Faktisk oplever hun, at det ligefrem kan være en fordel.

alt.dk logo

Den 31-årige balletdanser er vokset op i en familie, der er meget tætte og også deler deres passion for balletten. 

Ida Praetorius’ brødre både danser og koreograferer ballet, og hendes mor har også danset i mange år.

Det tætte familiebånd, hun oplever med sine egne søskende og forældre, drømmer hun også om selv at bringe til verden en dag.

– Jeg vil sindssygt gerne have børn og skabe min egen familie. Jeg elsker, når mine brødre og jeg kan være der for hinanden, og det bedste er, hvis de står ude i kulissen, når jeg danser – eller omvendt, siger hun.

Men drømmen om familielivet og en professionel dansekarriere er ikke altid noget, der umiddelbart har gået hånd i hånd. Selvom det er almindeligt for balletdansere i Danmark at indstille karrieren, når de runder 40, er det ikke nødvendigvis der, Ida Praetorious ser sig selv stille balletskoene.

– Jeg har en kollega i Hamborg, der er 50, og hun er en fabelagtig ballerina. Så hvorfor stoppe, når man er 40, hvis man stadig har lyst til at danse, og kroppen kan holde til det?

Én ting, der i hvert fald ikke skal afgøre, hvornår Ida Praetorious stopper, er, hvornår hun vælger at få børn.

– Der er også mange, der går ud fra, at man holder op med at danse, hvis man bliver gravid og får børn. Men hey, vi er i 2025, selvfølgelig kan jeg godt få børn og komme tilbage og danse, hvis det er det, jeg vil.

Faktisk har hun oplevet, at det ligefrem kan være en fordel for flere af hendes kvindelige kollegers talent, at de er blevet mødre.

– Jeg har kollegaer, der har gjort fået børn og er kommet tilbage, og jeg synes kun, at de er blevet bedre af det.