G-punktet findes... men kun i din fantasi

G-punktet findes... men kun i din fantasi

Britiske forskere har spurgt næsten 2000 kvinder mellem 23 og 83 år, om de selv mente, de havde et g-punkt.

Alle de adspurgte kvinder var enten en- eller tveæggede tvillinger, og da enæggede tvillinger har samme gener, og tveæggede har 50 % af de samme gener, mente forskerne de kunne konkludere, at når den ene tvilling havde et g-punkt, så ville den anden også have et.

Den tese holdt dog ikke vand, i de tilfælde hvor den ene tvilling svarede at hun havde et g-punkt, svarede den anden tvilling ikke nødvendigvis, at hun også havde et.

Over halvdelen af de adspurgte kvinder svarede dog at de havde en g-punkt, og af dem var den en stærk overvægt af yngre og seksuelt meget aktive kvinder.

”Nogle kvinder påstår, at g-punktet skyldes en bestemt kost eller motionsform, men det faktum er stort set umuligt at finde belæg for”, siger Tim Spector, som er professor og medforfatter til forskningsrapporten til The Times.

»Dette er langt det største studie, der nogensinde er lavet, og det viser tydeligt, at ideen om et g-punkt er subjektiv, siger han.

Kritikere er dog langtfra enige – de påpeger bl.a. at man ikke har taget højde for at de adspurgte selvfølgelig har forskellige seksuelle partnere og for lesbiske og biseksuelle kvinder.

Kilde: Politiken.dk

“Jagten på g-punktet forsætter – og det gør debatten også. Men hvad siger du? Tror du på, der findes et g-punkt, og har du fundet dit? ”

Stem ude til højre, og kom med din kommentar her:

FAKTA OM G-PUNKTET

G-punkt er et område ca. 2-4 cm inde i kvindens skede i væggen ud mod kønsbenet, som specielt kan stimuleres seksuelt, hvor ved en g-punkts-orgasme kan opnås.

Der er dog ikke fundet noget anatomisk holdepunkt for at stedet findes, hverken makro- eller mikroskopisk.