Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Thilde Bøving-Dehler og Sandra Bækbo Ahn
Foto: Stine Christiansen Thilde og Sandra kalder i spøg hinanden for ”søsterkoner” og føler sig som familie.

Veninderne bag Halifax-burger har valgt at flytte i familiekollektiv: Vi har fælles hus, banklån og kærlighed til børnene

Sammen med deres mænd driver barndomsveninderne Sandra og Thilde burgerkæden Halifax med flere end 300 ansatte. For tre år siden købte de to par så også villa sammen og blev én stor familie med børn og høns i haven.

Sandra og Thilde tager imod i et lavloftet, men lyst og imødekommende rum i Halifax' hovedsæde i Studiestræde i København. Der er allerede god kaffe i koppen, og de har stillet frugt og kokosmakroner frem på bordet. Stemningen er meget hjemlig i mødelokalet, som viser sig at være en del af Thilde og hendes mand Ulrichs tidligere lejlighed. Og Sandra og hendes mand Peter boede i en periode i lejligheden lige ved siden af, fortæller de.

Thilde: – Og så opdagede vi, at det er meget bedre, når vi er tæt på hinanden!

Og det har de to barndomsveninder været lige siden. Nu endda så tæt på hinanden, at de har kastet sig ud i fælles banklån og hus og have i Gentofte. Men hvordan tør de både at have forretning sammen og nu også at bo sammen?

Thilde: – Det der med penge har aldrig fyldt i vores relation. Jeg kan godt forstå, at folk kan være bange for at have fælles banklån, hvis de kommer fra forskellige verdener, ligger forskelligt på lønstigen og måske har forskellige karrieremål, men vi har haft samme afsæt. Vi har begge skulle spurte i starten på Halifax, og når det ikke går godt, er vi fælles om at skulle spare. På den måde har vi en fordel i vores setup.

Sandra: – Vi startede Halifax op, fordi vi ville have det sjovt og gøre noget, vi kunne lide og var passionerede omkring. Planen var, at vi ville have et godt arbejdsliv, så det er startet ud fra nogle helt andre præmisser end at skulle tjene mange penge. Og så kender vi bare hinanden så godt, at det med at købe hus sammen faktisk ikke føltes som noget stort skridt.

Thilde: – Det fedeste ved at arbejde sammen er, at vi er hinandens allierede og aldrig er i tvivl om, hvor vi har hinanden. Vi er altid på samme hold, og det gælder også vores mænd. Og rent sparringsmæssigt får man det heller ikke bedre. Vi har jo kendt hinanden de sidste 10 år.

Sandra: – Jeg tror, at det for andre kan være ensomt at være selvstændig og drive virksomhed, fordi der ikke nødvendigvis er andre, der forstår, hvilket ansvar der hviler på ens skuldre, og hvad det er for nogle arbejdsopgaver, man har. Der er det rart, at vi har hinanden og er i samme båd.

Thilde: – Og at vi kan give hinanden et klap på skulderen og den anerkendelse, som vi jo alle sammen har brug for.

Flirt på lageret

Historien om Sandra og Thilde begynder engang i 80'erne, da de først gik i vuggestue sammen og dernæst børnehave og folkeskole. De har hængt sammen nærmest som søstre siden og har gået på gymnasiet sammen, haft studiejobs og rejst sammen. Historien om Halifax begyndte egentlig med, at Sandra og hendes kæreste, Peter, studerende i Canada i et halvt år og blev inspireret af de gode restauranter og den gode service derovre. Der mødte de en anden dansker, Ulrich, som de begge blev rigtig gode venner med, og det var de tre, der kastede planerne om at åbne en burgerrestaurant i København i luften.

Thilde var til at begynde med mest veninden, der kom forbi og drak sig fuld med dem en gang imellem, men da den første Halifax åbnede i 2007, var hun med som tjener i restauranten ligesom Sandra, og i de kommende år kom de to veninder til at afløse hinanden, når de skiftevis var på barsel. Sandra og Peter havde været kærester siden 2001, og de havde introduceret Thilde og Ulrich for hinanden, da de kom hjem fra Canada i 2005. Dengang havde Thilde og Ulrich hver især en kæreste, så der var ikke sket noget, men da de begyndte at arbejde mere og mere sammen i 2007 ændrede tingene sig. Pudsigt nok skulle de to pludselig indimellem på lageret efter varer på samme tidspunkt.

Thilde: – Der skete ting og sager på det fjernlager.

Sandra: – Nej, hvor var I bare nyforelskede, og hvor var Peter og jeg det bare ikke! Lige der kunne jeg godt være lidt misundelig og tænke, nu må I stoppe jer selv.

Derfra var der to kærestepar involveret i driften, og der gik ikke lang tid, før Sandra skulle på barsel første gang. Da Halifax var et mindre foretagende på det tidspunkt, var de ikke så organiserede, og hvis der sprang en sikring, eller hvis folk ikke mødte på arbejde, så måtte en af de fire ejere springe til.

LÆS OGSÅ: Fire generationer bor på den samme gård "Vi har skåret så mange unødvendige ting fra"

Sandra: – Det virker fuldstændig crazy, når man ser tilbage på det, at vi har løbet Halifax i gang, samtidig med at vi har fået familie. Det kan jo kun blive nemt fra nu af!

Thilde: – Det har været meget hårdt de første fem år, indtil alle ungerne var "lavet", og vi havde fået organiseret os og fundet vores roller i Halifax.

I dag er samarbejdet ikke konfliktfyldt mere, og de to veninder skal virkelig lede længe efter et svar, når de bliver spurgt om, hvad der er det sværeste ved at arbejde sammen.

Thilde Bøving-Dehler og Sandra Bækbo AhnThilde og Sandra kan nærmest ikke forestille sig, at de ikke skal bo sammen i fremtiden eller i hvert fald ikke, at de skulle ”gå fra hinanden” som veninder. ”We are in it for life”, siger de. Foto: Stine Christiansen.

Sandra: – Du synes, jeg kan blive lidt bestemt nogle gange: "Hvorfor siger du det med en sur stemme". Der kan vi godt ryge i hver vores grøft, hvor jeg bliver for bestemt, og Thilde kan blive for plaprende, og for eksempel komme til at nævne noget på et møde, som først skulle have været afsløret på et senere tidspunkt som en del af en strategi. Thilde vil gerne være mere hjertelig, og "det skal sgu ikke være så strategisk det hele", og jeg vil hellere have en udførlig plan. Jeg tror, vi alle sammen er af den opfattelse, at sandheden ligger et sted midt imellem, og at vi har brug for begge yderpoler for at nå frem til et godt resultat.

Thilde: – Jeg er den sjove.

Sandra: – Jeg ved ikke, hvad det så efterlader til mig.

Thilde: – Du er den seriøse, og du er også den ordentlige og storesøsteren, hvis vi taler søskenderelationer.

Sandra: – Det hænder også, at jeg er sjov.

Der er let til grin og kærtegn imellem de to Halifax-veninder, men de forskellige temperamenter og holdninger kan også sagtens udløse små uoverensstemmelser, hvor de kan komme til at bide lidt af hinanden. Det er dog aldrig værre, end at de altid kommer hen til hinanden lige bagefter og siger gensidigt undskyld og giver hinanden et kram. Men så var der lige den med krukkerne...

Sandra: – Jeg var lagt ned af en hjernerystelse, og jeg havde det bare så stramt, og Thilde var inde i en periode, hvor hun bare bimlede derudaf med lancering af nye kæmpe projekter og kom hjem hver dag og fortalte om, hvor blæret det hele var.

Thilde: – Jeg var begyndt at overdrage flere af mine kommunikationsopgaver til andre og havde derfor fået tid til at kaste mig over interiør og indretning, som jeg fandt ud af, at jeg var ret vild med, og så kom det altså til at handle meget om krukker. Jeg kom hjem med den ene store, flotte krukke efter den anden.

Sandra: – Og så er det jo, at man normalt under hinanden, at det går godt og støtter op om projekterne, og det gjorde en del af mig også, men der var også en anden del af mig, der bare var pissetræt af hele situationen. Jeg kunne ikke være med og kunne ikke bidrage med noget, og det var bare surt. Der var alt for meget ubalance.

5 hurtige til Sandra og Thilde

Har I noget privatliv?
Thilde: – Ja, masser. Nogle gange har den ene familie brug for mere ro og børnene for, at der ikke er otte mennesker omkring spisebordet. Vi er blevet gode til at respektere hinandens behov. Vi ved jo, hvad der foregår på arbejdet, eller hvis der er en tough periode i ægteskabet, så vi behøver ikke bruge en masse energi på at afkode og forklare.

Opstår der jalousi imellem parrene, når I bor sammen?
Sandra: – Nej, det gør der virkelig ikke. Vi har hørt på mange jokes, men det er det mest naturlige i verden. Det er meget ufarligt og ukompliceret.

Hvornår bliver I trætte af hinanden?
Thilde: – Når jeg vil lege og ævle og hygge og drikke et glas vin, og Sandra vil gå i seng klokken ni, ha ha, nej. Det gør vi ikke. Vi er meget rummelige over for hinanden.

Et stort øjeblik for jer som samarbejdspartnere?
Sandra: – Sidst vi var til julefrokost og pludselig var 250 mennesker, der var det bare wow! Der blev der sendt meget kærlighed rundt. Der må man lige knibe sig i armen.

Skal I aldrig lave noget andet?
Sandra: – Jeg tror, vi er nået til et punkt, hvor vi er så vant til at skabe vores eget job og hverdag, at jeg har svært ved at forestille mig, hvilket job jeg ellers skulle have. Lige nu er vi her!

Krukkeepisoden er måske ikke så sprængfarlig, men den er et godt eksempel på det, de to veninder oplever som sværest ved at være meget tætte på hinanden, nemlig de kortere eller længerevarende tidsrum, hvor de ikke er i sync arbejdsmæssigt eller privat. Som når den ene er skingrende nyforelsket, og den anden bare slet ikke er.

Eller når det ene par gerne vil have gang i babyproduktionen, og det andet par glædestrålende annoncerer en ny graviditet.

Thilde: – Så kan det være svært at råbe "super fedt!" Eller hvis man efter et køkkenskænderi om aftenen lige går ud i haven for at få lidt luft, og så sidder det andet par og hygger og griner, så kan man godt få lyst til at råbe et eller andet. Så bliver man godt gammeldags jaloux.

LÆS OGSÅ: Margrethe Vestager: "Jeg hader at skændes, og jeg er dårlig til det"

Sandra: – Det er lidt ligesom det med krukkerne. Når det bare kører for den anden.

Thilde: – Så er det virkelig "in your face", når man bor sammen. Men man ved jo godt, at ugen før var det måske omvendt. Men det kan godt være hårdt. Jeg har to drenge, og der er bare fart på, og de klatrer på væggene, og jeg er så træt nogle gange, og når jeg så åbner døren ind til Sandra, og hun sidder og tegner med pigerne og hører musik, så kan jeg da godt mærke bitterheden og tænke, at det bliver godt, når mine drenge er lade teenagere, og hendes piger render og smækker med dørene, ha ha.

Nøgen i haven

Beslutningen, om at de to veninder, deres mænd og tilsammen fire børn skulle flytte sammen som en stor familie, var præget af lige dele "vi gør det"-råb i rundkreds og håndslag på, at hvis der var en, der ville ud af projektet, så var det slut med eventyret.

De deler huset, men har hver sin indgang og stue, køkken og soveafdeling adskilt af dobbelte døre. Men de tilbringer meget tid sammen og spiser sammen ca. tre gange om ugen, uden at det på nogen måde er puttet ind i et skema.

Thilde: – Jeg havde en lille frygt for, at jeg ville komme til at stå der i mit Gentoftehjem og tørre gryder af og blive fjern i blikket og tænke, hvad fanden laver jeg her. Det handlede slet ikke om os, men jeg er vokset op i kollektiv, og det med egen villa var altså lidt skræmmende. Men det affødte en god snak om, at hvis nogen af os står og stirrer tomt ud i luften om to år, så skal man sige det, og så er der ikke nogen, der bærer nag.

Sandra: – Der var rigtig mange, der sagde til os, at det med huset ikke var en god idé, når vi nu også havde Halifax sammen, men det sjove var, at vi alle fire var fuldstændig rolige. Vi var slet ikke bange for at tage det skridt – netop fordi vi har Halifax sammen. Vi har haft konflikterne, vi kender hinanden i pressede situationer. Men det giver kun mening, fordi Thilde er den, hun er. Jeg ville ikke tænke, at det var super fedt at bo i den form for boligfællesskab med et hvilket som helst vennepar, selvfølgelig.

Thilde Bøving-Dehler og Sandra Bækbo AhnFoto: Stine Christiansen.

Selv om alle fire parter havde tillid til projektet, satte de sig alligevel ned i tre stive timer med en advokat og gjorde alting ordentligt, lavede vedtægter og regler og diskuterede, hvem der skulle slå græsset, om man måtte larme efter kl. 23, og om man måtte være nøgen i haven. Det må man. De har aldrig åbnet dokumentet siden, men er glade for, at de har styr på det og fik afstemt forventningerne.

Thilde: – Hvis nogen skulle skilles: Mig og Sandra, Peter og Ulrich eller ægteparrene, så ville det jo ikke gå med huset.

Thilde: – Jeg vil næsten vove at påstå, at det er mere sikkert, at Sandra og jeg ikke går fra hinanden, end at vi ikke bliver skilt fra vores mænd.

De føler sig som familie af samme blod, selvom de ikke er det, og det er den følelse af fællesskab og familiebånd, der er det allerbedste ved at bo to familier sammen.

Thilde: – Det fedeste er det liv, vi skaber for vores unger – den tryghed, der er i det. Det er jo vildt rørende, at vores børn har fire tryghedsmennesker omkring sig.

Sandra rejser sig for at hente et stykke køkkenrulle til at tørre øjnene med, og de næste fire-fem minutter fortæller hun og Thilde med tårevædede øjne.

Thilde: – Hvis Sandras datter, Molly, bliver rigtig ked af det og sidder og putter sig ind til mig, så kan hun sige: "Jeg vil bare gerne have min rigtige mor", og det er jo så sødt, at jeg er en slags ekstra mor for hende, og at det alligevel lige der kun den rigtige mor, der dur. Det giver mig altså en meget stor glæde, at vi har sådan en stor familie, og at vores børn har hinanden.

Sandra: – Der er så mange familier, der knækker nakken på at køre to fuldtidsjobs, to børn og på at få hele det der timepuslespil til at gå op, og der har vi en kæmpe ressource og mere elastik ved at kunne hjælpe hinanden. Hvis jeg bliver nødt til at blive længe på arbejdet, kan jeg spørge Thilde, om hun kan tage mine børn med hjem. Så gør det også mindre ondt at komme for sent hjem, fordi jeg ved, at mine børn er sammen med Thilde.

Ingen bitcheri i privaten

Når man både arbejder sammen og bor sammen, kommer man ikke hjem og bitcher over et eller andet på jobbet, for så ved man, at alle andre i husholdningen vil sidde og tænke på, hvordan det påvirker dem, og så går alle i work mode. Sandra og Thilde ved, at de bliver nødt til at afgrænse det arbejdsmæssige og spørge, om det er muligt at tage arbejdskasketten på i fem minutter, hvis der er noget, det er vigtigt at vende.

Thilde: – Selvom vi er en stor familie, skal vi huske de helt almindelige regler, som f.eks. at rose først og så give risen og at indkalde til et møde, hvor rammerne er de rigtige i stedet for lige at slynge en kritisk bemærkning ud, når man er på vej ud ad døren. Det ville man aldrig gøre med sine ansatte, og det skal vi huske os selv på i den her konstellation, hvor vi er så tætte. Vi havde en del crashes på den front de første år, vi arbejdede sammen, men det er vi blevet meget bedre til med årene. Jeg tror også, vi er blevet bedre til det, efter vi har fået børn og er blevet modnet.

LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsen: "Jeg gider ikke at bo med den perfektionistiske pisk mere, for den er SÅ anstrengende at bo med"

Netop det med at få børn har været et område, hvor fællesskabet har vist både sine styrker og sine svagheder.

Sandra: – Vi har talt en del om ensomheden ved at blive mor, og om hvor mega sårbar man er lige i starten. Der har vi kunnet tage en helt anden rolle i hinandens liv, end vores mænd kan. Da Thilde f.eks. var allermest træt og sur, da hun var på barsel første gang, tænkte jeg, hvad kan jeg gøre? Jeg tager din opvask først, og så laver jeg noget mad. Man skal ikke en gang sige, hvad man har brug for. Vi lukkede hinanden ind i den der mor-boble.

Thilde: – Det var, da vi boede ved siden af hinanden lige her. Der gik Sandra og Peter igennem vores lejlighed om morgenen på vej til arbejde i stedet for at gå ned ad trappen og op ad den anden trappe for at komme ind på kontoret. Så sad jeg der i sofaen og ammede med nattøj og gylp. Årrrh! Det var ikke fedt.

Kontrasterne var hårde, når den ene af de to kunne arbejde og feste, imens den anden sad derhjemme og ammede, men omvendt, så skiftedes de til det og lærte også en del af at overtage hinandens arbejdsopgaver på skift, og de endte altså med at købe fælles villa, for som sagt – det var meget bedre, når de var sammen.

Thilde: – Vi har talt meget om, hvordan det bliver, når vi har fire teenagere i huset. Lige nu har vi fire spradebasser, der løber rundt, men det bliver vildt med fire teenagere. Så kan vi udnytte loftsrummet, så de kan hænge ud og spille Playstation, imens vi drikker Aperol i haven, og de synes, vi er åndssvage og pinlige. Vores drømme går i hvert fald så langt, og så må vi se. Så langt som vi kan se frem i livet, så tror jeg, vi bor sammen.

Sandra: – Det tror jeg også.

Hvem er Thilde Bøving-Dehler og Sandra Bækbo Ahn?

Thilde Bøving-Dehler, 37 år (tv.)

  • Gift med Ulrich.
  • Mor til Julius på 7 og Frede på 4.
  • Kommunikationschef i Halifax.

Sandra Bækbo Ahn, 37 år (th.)

  • Gift med Peter.
  • Mor til Karla på 9 og Molly på 5.
  • Uddannelseschef i Halifax.
Se, hvad vi ellers skriver om: Kvinder du skal kende, Iværksætteri, Familieliv og Interview