Det er en fredag i marts 2019, at Sarahs mor ringer. Hun lyder grådkvalt og har svært ved at sige, hvad der ligger hende på sinde.
Men får fortalt, at hun har holdt på en hemmelighed i 43 år. Nemlig at den far, Sarah altid har kaldt far, måske slet ikke er hendes biologiske far.
"Det var en syret oplevelse, for jeg havde på ingen måde set det komme," fortæller 49-årige Sarah Kamphøvener i dag.
"Men samtidig var der noget, der gav mening. En fornemmelse, der faldt på plads. Også fordi min søster og jeg gennem årene har undret os over, at vi ikke ligner hinanden på nogen måde."
Opkaldet sender Sarah ud på en rejse, der til sidst fører hende til sin biologiske far. Og inspirerer hende til at udvikle den podcastserie, hun udgiver i dag, hvor hun taler med andre om, hvad fortielse – og det at bryde den – gør ved mennesker.
Kræft gjorde udslaget
Tilbage i 2019 reagerer hun til at begynde med fattet. Hendes mor er så følelsespåvirket, at hun selv må bevare roen.
"Men der gik ikke mange minutter, så kom spørgsmålene. Og i dagene efter var jeg rundt på gulvet og i krise," husker Sarah.
Forinden har moren været igennem et brystkræftforløb, og Sarah og hendes søster skal undersøges for, om kræften kan være genetisk betinget. Her bliver der også spurgt til kræft på deres fars side, og det er den omstændighed, der presser deres mor til at gå til bekendelse – selv om hun ville have taget sin hemmelighed med i graven.
Efter det skæbnesvangre opkald kører hun hjem til Sarah, og de sidder i hendes bil, med regnen silende ned ad vinduerne, og taler. Sarah vil vide alt.
Hemmeligheden opstår
"På det tidspunkt var alt kaos i mig. Mit liv føltes uvirkeligt, og jeg var endnu ikke nået til at føle vrede over, at jeg først fik det at vide nu; lige der ville jeg bare vide alt, hvad min mor huskede," fortæller Sarah.
Men hendes mor ved stort set intet og husker slet ikke den fyr, hun havde et onenightstand med i 1975. Ham, som muligvis er Sarahs biologiske far. Det viser der sig senere at være en god grund til – for den historie, Sarahs mor fortæller, har nemlig slet ikke fundet sted.
Fortællingen lyder på, at mens moren læste til eksamen, var hun i sommerhus på Fyn med en studiekammerat, og her blev de inviteret over i et andet sommerhus, hvor hun var sammen med en fyr en enkelt gang.
Hun blev gravid og ville have en abort, men Sarahs opvækstfar – ham, hun er vokset op med – sagde ”ikke tale om, selv om jeg måske ikke er faren, er det vores barn”.
Sarahs forældre var 22 og 23 år og boede allerede sammen, og de aftalte at holde det hemmeligt, at han muligvis ikke var det kommende barns biologiske far.
Den sande historie
Efter at Sarah har lyttet til sin mors fortælling, bliver hun besat af tanken om at finde ud af, hvem hendes biologiske far er.
"Og det var så frustrerende, at der intet spor var. Jeg frittede min mor ud og var klar til at køre rundt til alle sommerhuse på Fyn og banke på døren," siger hun.
"Det var som en biologisk drivkraft: Jeg måtte bare vide, hvem min far var."
Fire dage senere tager Sarah og hendes opvækstfar en dna-test, som Sarah har bestilt fra Tyskland. Inden de udfører testen, siger hun til sin far: ”Uanset hvad den viser, vil du altid være den far, jeg er vokset op med.”
"Min far var en mand, der ikke satte ord på, hvordan han havde det," siger hun.
"Men han var rolig, og der var ingen modvilje. Han sagde, at han håbede til det sidste, at det var ham, der var min far."
Ventetiden på testsvaret er ti dage, og det føles så ulideligt, at Sarah må sygemelde sig. Timerne snegler sig af sted, og hun tjekker mail uafladeligt. Men 29. marts er der nyt: Sarah og hendes far er ikke biologisk forbundne.
"Jeg græd og var et kaos af følelser, men der var også en grad af lettelse, for jeg blev bekræftet i det, jeg havde fornemmet – og i, at jeg kunne stole på min intuition. Samtidig fik jeg et håb om, at der måske var en biologisk far derude, jeg kunne føle mig forbundet til," siger hun.
Få dage senere kommer Sarahs mor på hospitalet. Her får hun besøg af sin veninde fra ungdommen, og netop den veninde viser sig at være den eneste, der dengang kendte til morens onenightstand. Veninden husker bare en helt anden historie end den med sommerhuset. Hun erindrer nemlig, at Sarahs mor til afslutningsfesten på seminariet var sammen med en fyr – for det betroede hun hende, da hun opdagede, at hun var gravid.
"Min mors veninde har gennem årene spurgt hende: ”Har du og Niels fået sagt til Sarah, at han måske ikke er hendes far?” Hun kunne jo se, at jeg lignede fyren fra seminariet," siger Sarah.
"Og fordi hun gik til foredrag med hans far, der dengang var offentligt kendt, kunne hun også huske hans navn."
Historien med sommerhuset var altså falsk, muligvis, mener Sarah, fordi hendes mor opfandt den for at fortrænge, hvem Sarahs biologiske far virkelig var – til en grad, så hun til sidst selv troede på den.
Da moren har talt med sin veninde, begynder fjerne minder at dæmre, og hun husker pludselig en fest, hvor hun dansede med ”en fyr med brune øjne”. Sarah ringer straks til sin mors veninde, da hun hører historien. For det er jo et lille mirakel, at veninden rent faktisk husker navnet.
Den vilde samtale
Sarah googler den ukendte mand, som viser sig kun at bo en halv time væk. Efter et par minutter griber hun telefonen og ringer sin potentielle far op. Hun har ikke tid til at vente, men præsenterer sit ærinde:
”Jeg leder efter min biologiske far.”
"Der blev stille i den anden ende, men så spurgte jeg, om han havde gået på seminariet i Aarhus, og nævnte min mors navn. Han kunne ikke huske hende," siger Sarah, som derefter foreslår en dna-test.
Til det svarer manden: ”Det skal vi da have fundet ud af.”
"Han var behagelig og venlig og svarede stille og roligt. Jeg var selvfølgelig pissenervøs, men det altoverskyggende var, at jeg skulle have klarhed."
Kort efter laver de begge en dna-test, og så er der atter ti dages ventetid.
"Det var som at være detektiv på mit eget liv; jeg prøvede at få alle de løse ender til at passe sammen," husker Sarah.
9. april 2019 kommer svaret: Sarah og manden er biologisk forbundne. De er far og datter.
"Det var en fuldstændig vild følelse. Han var min far! Jeg ringede og fortalte det, og vi blev enige om at mødes hurtigt. Jeg har sjældent været så lykkelig."
Sarah og hendes far aftaler at mødes to dage senere, på Himmelbjerget.
Han står på toppen og venter, og hun går langsomt op, medbringende et fotoalbum af sig selv. Han er på højde med Sarah og har rare brune øjne.
"Jeg kunne genkende mig selv i ham fysisk. Og når han så på mig, følte jeg mig set. Han kiggede nærmest sådan: ”Nå, der er du!” Jeg havde det på samme måde. Vi gav hinanden et kram og sagde ikke så meget. Det var en lykkelig dag, og vi gik tur i et helt vidunderligt naturskønt område," husker Sarah.
Siden følger en lykkelig tid.
"Man kan bedst beskrive det som en kraftig nyforelskelse, og jeg fik aha-oplevelser som ”nu forstår jeg, hvorfor jeg er sådan”," fortæller Sarah.
"Jeg ville bare lære ham at kende – nu havde jeg ikke haft ham i 43 år. Og det ville han også. Han inviterede mig til sin hytte i Grønland samme dag – en tur, vi senere gennemførte."
Mod til ærlighed
I dag ses Sarah og hendes biologiske far jævnligt. Hun har også mødt hans familie og lært hans søster at kende. Det har dog ikke kun været nemt, og Sarah har følt, at hendes livs puslespil blev kastet op i luften, og at hun skulle starte forfra.
En anden konsekvens af de 43 års fortielse er, at Sarah har følt mistillid til sine forældre.
"Den dag min mor ringede, smuldrede min tillid til verden, og jeg tænkte: Kan jeg ikke engang stole på mine egne forældre? Jeg følte mig svigtet og forrådt. Det var et kæmpe tillidsbrud, og jeg havde brug for en pause fra dem," forklarer hun.
Hun har i de senere år talt meget med sin mor (hendes opvækstfar døde for tre år siden), og i dag har de en god relation. Så god, at Sarahs mor har medvirket i podcasten om fortielse.
Og trods turbulensen ville Sarah aldrig have undværet at få besked.
"Jeg er dybt taknemmelig for, at det kom frem. Ærlighed og autenticitet er mine grundværdier, og jeg anbefaler andre at kaste lys på fortielse. Det kan have store følelsesmæssige konsekvenser, men fortielsen skaber den største afstand," siger hun.
Sarah er også taknemmelig for, at det nu er kærligheden til hendes mor, der fylder.
"Jeg insisterede på at forstå, hvad der fik hende til at fortie," siger hun.
"Og det kræver et kæmpe mod at bryde fortielse, men det giver et rigere liv med mindre ensomhed."
Om Sarah Kamphøvener, 49 år
- Psykolog og skuespiller.
- Hendes opvækstfar døde for tre år siden, og hun ser fortsat ser sin biologiske far og hans søster.
- Gift og mor til to.
- Hør podcasten 'Et bjerg af tavshed' på Spotify, Apple podcast, Podimo eller sarahkamphoevener.dk
