Mest googlede ord 2013

Mest googlede ord 2013

Her er de mest googlede ord i 2013

Hvert år offentliggører Google en liste over de ord, vi har søgt mest på genenm årets løb. I blandt topscorerne gemmer sig nogle overraskelser. Kan du eksempelvis gætte, hvem den mest googlede dansker er?

Svaret er Mascha Vang. Reality-stjernen har overgået både Rasmus Seebach, der ligger på andenpladsen og Allan Simonsen på en tredjeplads, der både dækker over fodboldspilleren og racerkøreren, der på tragisk vis mistede livet tidligere på året i en ulykke.

Hvordan...
Det allermest søgte ord er som sidste år Facebook. Intet nyt under solen. Til gengæld kan de hurtigst voksende søgninger være med til at sige noget om det samfund, vi lever i. I år er søgninger på ordet "Netflix" eksploderet. Ikke så underligt, da den online streamingtjeneste kom til Danmark i slutningen af 2012.

De mest forundrende søgninger finder vi, når vi kigger nærmere på listerne, der starter med spørgsmål som "hvordan...", "hvem..." eller "hvad...".

Førstnævnte er i størstedelen af tilfældende således endt i... hold fast: "Hvordan ganger man". Her i landet er vi åbenbart heller ikke helt sikre på egne evner, når det kommer til at kissmisse, og på hhv. anden og femtepladsen over, hvad vi googler med begyndelsen "hvordan", ligger "kysser man" og "snaver man".

Vi vil også meget gerne finde svar på, hvordan vi hækler, strikker, hvordan HIV smitter, og hvordan vi pifter.

Hvorfor... klør det?
Det er ikke kun vores lærevillighed, vi kan få afdækket gennem Googles statistiker. Hullerne i vores paratviden kommer også lige en hurtig tur gennem maskineriet med søgninger på "hvorfor..." man gaber, putter, græder og sveder. Vi vil også gerne have svar på, "hvorfor man mobber" og "hvorfor det klør".

Af andre nævneværdige søgninger er vores interesse for "hvem er død?", "hvem er skatteminister" og  "pulled pork" og "pangekager".

Se hele listen her.

LÆS OGSÅ: Her er årets ord 2013

De sjoveste top 10 fra Google

Mest Søgte “Hvordan...?”
1. Hvordan ganger man?
2. Hvordan kysser man?
3. Hvordan hækler man?
4. Hvordan føles veer?
5. Hvordan snaver man?
6. Hvordan pifter man?
7. Hvordan strikker man?
8. Hvordan virker solceller?
9. Hvordan smitter HIV?
10. Hvordan virker Viagra?

Mest søgte “Hvorfor…?”
1. Hvorfor gaber man?
2. Hvorfor flager busserne?
3. Hvorfor hikker man?
4. Hvorfor prutter man?
5. Hvorfor nyser man?
6. Hvorfor mobber man?
7. Hvorfor drømmer man?
8. Hvorfor græder man?
9. Hvorfor klør det?
10. Hvorfor sveder man?

Hurtigst voksende søgeord 2013
1. Netflix
2. Moviestar
3. Den Blå Planet
4. Zalando
5. DMI vejret
6. iPhone 5s
7. Cookie Clicker
8. Allan Simonsen
9. Mads Langer
10. Michael Bundesen
Se, hvad vi ellers skriver om: Mascha Vang