De nye løbesko

Her er de nye løbesko

...spring glad ud i de nye løbesko. Det er helt okay at være lidt ufornuftig og gå efter de sko, der også behager øjet, fordi de samtidig er super-funktionelle inde bag det farvestrålende ydre.

Sig sorbet... og løbesko, det rimer ikke rigtigt vel? Men sæsonens nye løbesko er i hvert fald ikke kedelige – hverken hvad angår farve eller funktion.

Pink, grønne, akvamarin og orange sko fås fra en række mærker f.eks. Newton, Nike og Asics. Det er naturligvis ikke kun farven, det handler om, men din personlige løbestil – og den får man stadigvæk bedst testet hos en professionel løbesko-forhandler (spørg om de har en fysioterapeut til at teste, de har stor erfaring og ekspertise med at analysere løbestil).

LÆS OGSÅ: Kom i dit livs form - tilmeld dig ALT for damernes løbeklub

Det skal du huske på

En af de ting, du skal være opmærksom på, når du ser på løbesko til sommerens træningsture er, at det kan være smart at købe to par, når du nu har Dankortet fremme alligevel.

Vælg ét par, der egner sig til lidt længere ture, og som har stødabsorbering og støtte, og ét par til tempotræning, som gerne må være lette og have en "lav" hæl.

Det sidste betyder nemlig, at du bliver skubbet frem på forfoden, hvilket hjælper med at "geare" kroppen til at løbe stærkt.

Jogger du helst i skoven? Så skal du kigge efter en såkaldt profileret sål, som gør det lettere at stå fast på et ujævnt underlag.

BILLEDSERIE: Se de nye løbesko