Her er de største gevinster ved løb
Køb et par gode løbesko og sig til dig selv, at du har været på dit livs sidste slankekur. Her er fem af de fem helt store gevinster ved at løbetræne.
5 GEVINSTER VED LØB
1. Kroppen er skabt til at løbe
Den bliver så glad, når du endelige fatter, at man ikke har brug for mere Faceobok, overarbejde, kaffe eller flere lakridser.
Regnskabet er lidt mærkeligt, men jo mere fysisk aktiv du er, jo mere energi får du tilbage. Kroppen er plastisk, så når du bruger den, opruster den ved at akkumulere energi. Forklaringen er, at fysisk aktivitet virker normaliserende fx på hormonbalancen, så din søvnkvalitet bliver bedre, stofskiftet mere effektivt, dine muskler stærkere og din energi højere i dine vågne timer.
2. Du har været på din sidste slankekur
Løb er kalorieforbrænding af bedste skuffe, og så lidt som 30 til 40 minutters løb – fire gange ugentlig betyder, at du ikke behøver at tælle kaloerier nogensinde igen. Tommelfingerreglen er, at vi samlet set skal bruge cirka 2.000 kalorier om ugen på fysisk aktivitet for at forbedre formen og modvirke overvægt. Tre ugentlige ture svarer til cirka 1.200 kalorier, så hvis du løber tre gange om ugen, behøver du egentlig bare at tage cyklen til og fra job ved siden af.
3. Naturoplevelser virker på din undervbevidsthed
Grønne omgivelser, duften af regn, lyden af blade der knitrer under fodsålerne, mens du løber, er dybt beroligende signaler, til dit nervesystem. Kombinationen af, at du bevæger din krop, og dermed stimulerer den plus alle de duft-, syns- og høreindtryk du får fra naturen virker ligeledes dybt beroligende. Det er spa, bare gratis... !
4. Lykken kommer i øjeblikket
– Og selvom du hader løbeturen, når du stævner ud, så elsker du, at du gjorde det, når du kommer hjem. Motion forebygger depressioner, stress og angst. Det er en daglig lykkepille uden bivirkninger.
5. Du får god økomomi af at løbe
Eller rettere sagt, du kan spare penge ved at være i god form. Løb er billigt og super-effektivt, og du har ikke brug for en personlig tæner til at vise dig hvordan. Din krop kan allerede, hvis du giver den chancen. Samtidig er løb træning af de store muskelgrupper, så du får fuld valuta for selv få minutters træning.
Kroppen producerer stoffer, der gør sygedage, medicin og psykoterapi overflødigt. Så før du kontakter en psykolog eller en læge, så spørg din bedste veninde, om ikke I skal løbe en tur...