Kære læser,
Zapper du også væk, når Divya Das eller Kim Bildsøe begynder på et indslag om EU’s nye bankunion? Eller glipper du med øjnene, når din bordherre ved venindens bryllup spørger til din holdning om EU’s ageren over for Ukraine? Tja, tjo…
Vi er tre forskellige kvinder, og vi indrømmer gerne, at vi langt fra er omvandrende EU-orakler, der kan remse ethvert forordningsnummer af os. Vi ved godt, at medieoverskrifter med EU sjældent er en ”sællert”, med mindre de indeholder piber, snegle eller agurker. Vi er også klar over, at det oftest er billeder af gråhårede mænd i jakkesæt på vej til topmøder, der løber over folks nethinde, når EU bliver nævnt.
Alligevel er vi fælles om at mene, at EU er langt mindre søvndyssende og ikke nær så abstrakt og fjern, som mange tror. EU er bedre end sit rygte og fortjener, at vi alle gør vores indflydelse gældende, når der på søndag er valg til Europa-Parlamentet.
”Men hvad rager EU egentlig mig, og hvorfor bør jeg bruge tid på at stemme?” får du måske lyst til at spørge. Hæng på - vi vil forsøge at give svar på tiltale.
Svar #1: Fordi EU helt basalt handler om dig.
For mange af os går dagligdagen med ekspresfart og med mange forskellige gøremål. Hvornår er det, vi skal have tid til at følge med i, hvad der sker i EU? Og hvordan skal vi lige huhej danne os en holdning om det, der foregår i Bruxelles og Strasbourg?
Vi er ikke ude på et selvhøjtideligt korstog, og vi lover, at den moraliserende pegefinger forbliver i lommen. Men egentlig er det ikke så svært med EU. Synes du for eksempel, at vi skal have regler for, hvilke kemiske stoffer der må være i sutteflasker, eller må producenterne selv bestemme, hvad de putter i plastikken? Skal der være tjek af, at firmaer ikke laver farlige strygejern, lamper eller legetøj? Skal virksomheder have lov til at lave reklamer, der får søde sager til at se sunde og slankende ud? Skal du have ret til at få penge tilbage, hvis dit fly bliver aflyst?
Hvis du har en holdning til noget af det, så har du også en holdning til EU. EU er ”bare” politik, og på søndag har du som ved ethvert andet valg retten til at vælge en politiker, der arbejder for det, som optager din hverdag. Helt enkelt handler EU om dig og dit liv.
Svar #2: Fordi EU påvirker din hverdag.
Og nu vi er ved det med din hverdag, så er der måske ikke så mange, der ved det, men vi er rent faktisk i nærkontakt med et hav af EU-regler i løbet af en ganske almindelig dag. Lad os som eksempel tage en helt normal mandag morgen: Når mobilens vækkeur ringer alt for tidligt – lige hvad angår tidspunktet kommer EU til kort – så har fællesskabet sikret, at du undgår at komme i karambolage med kradse stoffer eller får nikkelallergi af telefonen.
På badeværelset smører du måske mascara og concealer på. Her har EU vedtaget et såkaldt kosmetikdirektiv, der både bestemmer, hvad der må puttes i tuberne, og at de forskønnende sager ikke må afprøves på dyr. Hvis du når at hælde noget indenbords før afgang, så indtager du måske en bid af EU. Havregrynene har sikkert fået et drys af EU’s landbrugsstøtte. Vender du osten, ser du, hvor mange gram fedt, kulhydrat og protein, du får pr. 100 gram. EU har bestemt, at du har ret til den slags informationer.
Af sted på job. Måske er du endda en af de 500.000 danskere, som arbejder på en virksomhed, der lever af at sælge til andre EU-lande. Hvem elsker ikke lige at tjekke Facebook eller mailen i en pause? EU har sikret dine rettigheder som internetbruger.
Nu vil vi meget nødigt kede dig, men faktisk kunne vi blive ved og ved. Fakta er, at EU er ”med” mange steder i vores til tider hektiske dagligdag. Ja, faktisk kan EU også få held til at snige sig med ind i soveværelset. Kondomer skal nemlig leve op til regler om medicinsk udstyr, og p-piller bliver testet og godkendt efter EU-krav.
Svar #3: Fordi du bor i et yndigt, men lille land.
EU påvirker altså en hel del ting i vores hverdag. Det er dog ikke det samme som, at EU lovgiver om alt. Europas lande har jo forskellige traditioner og måder at indrette samfund på. Sådan skal det være. EU handler nemlig også om mangfoldighed.
Grundideen er, at EU laver regler, hvor det giver mening at løse problemer i fællesskab. Det er både for at gøre det nemmere for virksomheder at handle på tværs af grænser og for at beskytte os forbrugere.
Danmark er som bekendt et lille land, og vi tjener store penge på at sælge varer til andre lande, der primært ligger i EU. Forestil dig besværet, hvis alle EU-lande havde hver deres regler. Så skulle Lego, Arla, Bestseller og mange andre danske firmaer producere på 28 forskellige måder. Det ville være dyrt for dem og i sidste ende også for os, som gerne vil putte deres produkter i indkøbskurven.
Det er i øvrigt nok også de færreste af os, som kun køber dansk. Som land importerer vi en hel del varer fra andre EU-lande, og hvem kan ikke finde på at købe en opvaskemaskine fra Siemens, et par bukser fra Zara eller en reol fra IKEA? EU har her vedtaget fælles regler, så du og vi andre er beskyttet som forbrugere uanset, hvor i Unionen varerne er lavet.
Vores håb: Lad EU komme højere på dosmersedlen
Om det er godt eller skidt, at det europæiske fællesskab lovgiver om de ting, det gør, eller om noget mangler, ja, det er op til dig at tage stilling til. Desværre ved vi af erfaring, at EU sjældent får os kvinder op af stolen. Ved valget i 2009 stemte seks ud af 10 (eller helt præcist 58 procent) danske kvinder. Vores ydmyge håb er, at flere vil give deres røst til kende, når det gælder EU.
Egentlig er det lidt tankevækkende, at vi ikke stimler til stemmeurnerne, for vi er jo ikke sene til at tage affære, når vi ser uretfærdigheder på arbejdspladsen eller i børnenes fritidsordning. Vi går op i det nære, og det er bestemt en god værdi. Lige præcis derfor burde EU også stå højere på vores ofte alenlange to-do-liste. Med vores stemme har vi jo netop chancen for at påvirke de regler, der betyder noget i vores hverdag og for Danmark.
Om krydset bliver sat til højre, til venstre, for eller imod EU, det er ene og alene dit valg. Men ét er sikkert: EU har i allerhøjeste grad brug for dit input, for EU handler også om dig. Husk det på søndag.
LÆS OGSÅ: "Vi SKAL ha flere kvinder ind"
Fakta
Christel Schaldemose:
- Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne siden 2006
- Uddannet historiker fra Syddansk Universitet
- Forhenværende sekretariatsleder for Dansk Folkeoplysning Samråd
- Mor til tre drenge
Stine Bosse:
- Uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet
- Aktiv i flere erhvervsbestyrelser, som alle har et internationalt perspektiv
- Blandt andet formand i Flügger, i Børnefonden og for Det Kongelige Teater
Camilla Andersen:
- Tidligere professionel håndspiller
- Har vundet både VM og EM som landsholdsspiller
- Direktør i Travel Sense A/S