Blog: Hvad sker der? Intet!
Narj, narj, narj – der sker intet med min vægt lige i øjeblikket, skriver redaktionschef Marianne Gram i sin slankeblog.
Heldigvis tager jeg ikke på, men det skulle jeg virkelig heller ikke. Jeg følger kuren stort set slavisk. Drikker et enkelt glas vi en gang om ugen, men holder mig ellers virkeligt på måtten, så det er helt vildt, at der ikke bare ryger lidt af. En god veninde sagde til mig i lørdag: 'Men så er det måske der, du skal ligge vægtmæssigt?'. Det synes jeg så ikke. For der skal altså yderligere 3 kilo af, før jeg er tilfreds. Så der er ikke andet at gøre end at klø på. Og så måske lægge lidt mere motion og bevægelse ind i løbet af ugen! Nu er årstiden jo også til en gåtur efter arbejde.