Hvilke snit og print skal du gå efter næste år?
Vi vågnede til en endnu en solskinsdag og efter en hurtig morgenmad tog vi til re-see hos Mulberry hvor søde Karina fra Mulberry i København viste os de fine ting fra gårdagens show – uhhh vi fik lov til at røre og se helt up close and personal, I kan godt glæde jer!
Næste show på programmet var Burberrys – det var en fantastisk oplevelse! Kensington Gradens, hvor showet blev holdt, emmede FASHION, store forventninger og stjerner og smukke mennesker. Ud over celebrities som Ben Kingsley, Sienna Miller, Rachel Zoe og Anna Wintour, vrimmlede stedet med folk fra the emerging markets – læs: Asien.
Pragtfulde nederdele og kjoler, stramme som gik til under knæet og jakker som var cropped og slightly oversized strømmed ned ad catwalken. Striber og etniske prints dominerede og gav et både chikt og casual touch til kollektionen. Wedges og støvletter udgjorde sammen med små caps med kvast og tilbehøret.
Bagefter strøg vi ud i en taxa for at besøge Kevin og Aoife hos Asos, som venligt viste os det tøj som snart kommer til salg på nettet, og fortalte os at selveste Michelle Obama havde kastet sin kærlighed på deres underlinie, Africa, der støtter syprojekter i Afrika. We like! Tjek den cool kollektion på »Asos.com nu!
»Læs også: Stilikonet Michelle Obama
Nøgleord: Modeuge, London.