”I dag har jeg det udmærket. I går var et rent helvede og i forgårs var endnu værre”
Sara-Louise Corns er en af mere end 100.000 danskere, der er diagnosticeret med personlighedsforstyrrelsen borderline. En psykisk lidelse, som kun de færreste kender til.
24-årige Sara-Louise Corns ligner en helt almindelig ung kvinde, men hun gemmer på en altopslidende hemmelighed, som kun de færreste kan forstå. For at nedbryde en række fordomme om psykisk syge og tabuisering af borderline har Sara-Louise Corns valgt at dele sin personlige historie med Eurowoman.dk.
LÆS OGSÅ: "Da jeg blev forelsket satte jeg mig ned og græd. Han havde sejret"
Hun vil vise omverdenen, at selvom hun har en psykisk sygdom, så er hun, som hun selv siger det: "En helt almindelige pige med store drømme præcis som alle andre."
– Jeg er inde i en meget turbulent periode for tiden, hvor det hele går op og ned. I dag har jeg det udmærket. I går var et rent helvede og i forgårs var endnu værre. Spørgsmålet er, hvordan jeg har det i morgen.
Hver morgen, når vækkeuret ringer, bruger Sara-Louise Corns en halv time på at mærke efter, hvordan hun har det i kroppen. Borderline-lidelsen gør nemlig, at hun konstant og ofte uden grund svinger fra den ene følelsesmæssige yderlighed til den anden: fra glæde til dyb sorg og fra kærlighed til had. Når Sara-Louise Corns lægger hovedet på hovedpuden om aftenen, ved hun derfor aldrig, om dagen i morgen bliver god eller dårlig.
LÆS OGSÅ: 6 grunde til din veninde glemmer dig (for en stund) når hun bliver mor
– Er det en dårlig dag, står jeg ikke ud af sengen før sent på eftermiddagen. Jeg kan ikke se lyst på tingene. Jeg er vred og frustreret. Jeg ked af det, og jeg græder hele tiden. Andre gange bliver alle mine frustrationer afløst af tomhed. Jeg kan gå en hel dag uden at føle noget, hverken glæde eller vrede. Det er et rent helvede at have det sådan her.
– Hvis du har en depression, så kan du få medicin. Har du hovedpine, så kan du tage noget smertestillende, sådan er det bare ikke med den lidelse, jeg har. Det er noget, jeg skal lære at leve med resten af mit liv.
Diagnosen bliver stillet
I to år har Sara-Louise Corns kæmpet denne daglige kamp. Og det hele begynder, efter hun er stoppet med at tage sin ADHD-medicin to år tilbage.
– Jeg har taget ADHD-medicin lige siden, jeg var barn, men jeg vælger at stoppe med at tage pillerne for to år siden, fordi jeg føler, at jeg går rundt i en konstant zombietilstand. Kort tid efter jeg stopper på medicinen, ryger jeg ned i et kæmpestort sort hul. Jeg bliver deprimeret. Jeg vil ikke spise noget. Jeg har det faktisk så dårligt, at jeg i august sidste år bliver indlagt på psykiatrisk afdeling til observation, fordi min familie og jeg selv er bange for, at jeg er i stand til at tage mit eget liv.
På hospitalet bliver Sara-Louise Corns sendt til udredning ved en psykolog, der i samråd med lægerne kommer frem til, at hun har borderline. De finder også ud af, at Sara-Louise Corns aldrig har haft ADHD, og at det altså er tale om en fejldiagnosticering.
Den unødige medicin, som Sara-Louise Corn har taget i flere år, er dog ikke skyld i, at hun har udviklet borderline. Det er derimod noget helt andet.
LÆS OGSÅ: Derfor får smukke kvinder bedre karakterer
Svigt i familien
Borderline er en personlighedsforstyrrelse, der hos langt de fleste patienter bunder i et omsorgssvigt i barndommen, og Sara-Louise Corns er da heller ikke i tvivl om, at det er heri forklaringen til hendes diagnose skal findes.
-Jeg har haft en meget kaotisk barndom. Mine forældre bliver skilt, da jeg er fem år gammel. Min far er stort set aldrig hjemme, fordi han arbejder som DJ. Og det samme gælder min mor, der er kok. Min ældste bror og jeg er derfor efterladt meget til os selv. Efter skilsmissen vælger min far at fokusere på min bror. Og min mor møder en ny mand, som hun får to børn sammen med. Det gør, at jeg ender med at blive lidt det glemte barn.
Tab af venskaber og omverdenens stigmatisering
Det er ikke kun i sin barndom, at Sara-Louise Corns har følt sig overset. I dag oplever hun, at blive frasorteret af gode venner, der ikke magter at bakke hende op i den svære tid.
–Indenfor den seneste tid, hvor jeg har haft det rigtig svært, har jeg mistet mange gode venner. Det er svært for dem at forstå, hvordan jeg har det. De ved aldrig, hvilket humør jeg er i.
Sara-Louise Corns fortæller da også, at modstanden ikke kun kommer fra nære venner, men at hun generelt oplever, at omverdenen fordømmer hende i stedet for at stå bag hende:
– Jeg er blevet kaldt social taber, samfundsnasser, bistandsklient og psykopat. Det er jo disse ting, folk tror om en, når man har en psykisk sygdom. De forestiller sig, at man sidder og savler ned af sig selv i en spændetrøje på psykiatrisk afdeling. Men folk, der kender mig, ved, at jeg er et helt andet menneske end det. Jeg har ben i næsen, og så gør jeg alt, hvad jeg kan for at nå mine mål.
Læs også: 13 tegn på bipolar lidelse
Karrieren og kærligheden må vente
Hvor andre 24-årige lige nu er travlt optaget af studier, arbejde og romantiske relationer, har Sara-Louise Corns måttet sætte drømmene om karriere og kærlighedsliv på standby. Hun er nemlig tilmed diagnosticeret med den impulsive borderline-type, der gør, at hun har en svag impulskontrol og kan udvise voldelig adfærd.
-Det har ikke været muligt for mig at færdiggøre en uddannelse endnu. Jeg har hverken haft lyst eller overskud til det, fordi jeg er bange for mig selv, og hvad jeg kan gøre ved mine omgivelser.
De svingende følelser, der følger med en borderline-lidelsen, er også skyld i, at Sara-Louise Corns udskyder tanken om et parforhold.
-Jeg kan ikke styre det. Grænsen, mellem at jeg elsker en person og hader ham, er så lille, at jeg har måttet indse, at kærligheden må vente, til jeg har fået det bedre.
Selvom Sara-Louise Corns føler, at altting ser sort ud lige nu, så ser hun alligevel lyst på fremtiden.
Håb for fremtiden
Patienter med borderline får det typisk bedre med alderen, og derfor er Sara-Louise Corns overbevist om, at hun nok skal få opfyldt sine drømme med tiden. Hun vil have en uddannelse frem for at blive parkeret på overførselsindkomst, som det sker for mange borderline-patienter.
-Jeg er en helt almindelige pige med store drømme præcis som alle andre. Og det sidste i verden, jeg vil, er at ende som 24-årig på førtidspension. Jeg har planer om at starte på min drømmeuddannelse, så snart jeg har fået det bedre.
Mens Sara-Louise Corns venter tålmodigt på, at de dårlige bliver færre går hun i psykoterapi, der er den primære behandlingsform ved borderline. Derudover bruger hun de få gode dage til frivilligt arbejde, hvor hun deler ud af sine erfaringer til andre unge mennesker i Herning Kommune, der har det psykisk svært som hende selv.
I oktober måned lagde Sara-Louise Corns denne video op på sin facebook-side, for at bryde tabuet omkring borderneline. Videoen er blevet set mere end 1,6 milioner gange.
Borderline -Emotionel Ustabil Personlighedsstruktur!Jeg kan ikke forvente at i forstår det, forstår mig. Men jeg kan s...
Opslået af Sara-Louise Corns på 29. oktober 2015
LÆS OGSÅ: Vi vil alle sammen gerne have mere af alt det gode. Men hvad er det der er godt?
LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du din ven eller veninde, der er i et usundt forhold
Borderline kaldes i daglig tale emotionel ustabil personlighedsstruktur, og regnes for at være den mest almindelige diagnose indenfor personlighedsforstyrrelser i Danmark.
Er man diagnosticeret med borderline, er ens handle- og følelsesmønstre præget af ustabilitet. Det samme gælder relationen til andre. Borderline-patienter svinger kraftigt i humør, og de oplever at grænsen mellem glæde og had er minimal.
Det anslås at ca. 2 % af befolkningen opfylder kriterierne for at få stillet diagnosen borderline personlighedsforstyrrelser. I Danmark vil det svare til ca. 100.000.
Borderline bliver sædvanligvis bedre med alderen og behandles mest effektivt med psykoterapi. Har du spørgsmål kan du kontakte Borderline Netværket her.