Ihan Haydar: Jeg var mest bange, da jeg blev forelsket i Esben

Hvornår har du været mest bange?

– Det må være, da jeg blev forelsket i min mand, Esben. Jeg ventede omkring halvandet år, før jeg præsenterede ham for mine forældre. Han er fra Danmark, og mine forældre ville gerne have, at jeg skulle blive gift med en arabisk mand, så der var en periode, hvor vi virkelig skulle kæmpe for at være sammen med hinanden. Og jeg valgte faktisk at flygte fra mit barndomshjem, fordi mine forældre ville nægte mig at være sammen med min mand. Og den kamp, syntes jeg, var værd at tage. Den periode, hvor jeg ikke vidste, om forholdet kunne overleve det, og jeg anede heller ikke, om jeg ville miste mine forældre på det, eller om vi alle sammen kunne komme ovenpå det igen, der var jeg bange for at miste nogen på det.

LÆS OGSÅ: Fra flygtning til dansk popstjerne

Hvordan er dit forhold til dine forældre nu?

– Det er rigtig godt nu. De var bare rigtig bekymrede for mig og vidste ikke, hvad det var for en fyr, jeg havde fundet. Men efter at de har lært Esben at kende, kan de jo godt se, at han er en fantastisk mand, og de betragter ham, som var han deres egen søn. Og vi giftede os efter episoden og har nu været gift i snart ni år. Så mine forældre har accepteret ham – de handlede bare ud fra deres egen overbevisning om, hvad der var det rigtige for mig.

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?

– Det ændrede mit liv, da jeg den 21. januar 2012 med Soluna Samay optrådte til Melodi Grand Prix, og vi vandt den aften. Det var afgørende for mig, for det var den aften, hvor det gik op for mig, at jeg måske alligevel godt kunne blive professionel trommeslager. Jeg begyndte derfor at tro på, at jeg kunne leve af mine karriere som musiker.

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?

– Første gang, jeg prøvede at spille trommer, skete helt tilfældigt. Dette var i 6. klasse til en musiktime, hvor min lærer skulle fordele instrumenter mellem os elever, og jeg kom til at sidde bag trommerne. Jeg havde ikke prøvet det før, men da jeg sad der, følte jeg, at jeg bare hørte til dér. Jeg blev bare forelsket i trommerne, og jeg syntes, at det var megasjovt at spille på dem. Og jeg kunne bare mærke, at det var dét, jeg skulle. Siden den dag har jeg øvet trommer rigtig meget, og hver gang jeg har siddet med trommerne, har jeg været inde i min egen boble og bare været fuldstændig fokuseret på musikken. Jeg drømte om at blive musiker, men turde ikke at gå efter det, for jeg var ikke sikker på, at jeg kunne leve af det. Det var først til Melodi Grand Prix, at jeg blev sikker på, at det skulle være min karriere.

Hvornår har du nydt dit arbejde mest?

– Det gør jeg hver dag. Jeg fatter stadig ikke, at jeg lever af at spille musik. Jeg er så taknemmelig for, at jeg kan leve af noget, jeg elsker så meget. Jeg er virkelig privilegeret.

Hvad er dit sjoveste minde fra en turné?

– Den dag, hvor vi slog rekorden med L.I.G.A om flest koncerter på én dag. Vi endte med at spille seks koncerter den dag, hvilket er helt vildt. Det var sommer og godt vejr, og det var virkelig sjovt og meget hårdt, at spille så mange koncerter. Vi var nødt til at have to busser, der bare kørte nonstop; den ene kørte ud og satte op, mens vi spillede det ene sted, og kørte videre ud og satte op det næste, når vi var færdige. Mine hænder var helt ødelagte bagefter med vabler over det hele, men det var det hele værd.

LÆS OGSÅ: Coco O.: "Hold kæft, det har givet mig mange bekymringer"

Hvad er du mest stolt af?

– Jeg er stolt af mange ting. Jeg er blandt andet stolt af, at mine søskende og jeg har fået et lykkeligt liv og ikke skuffede vores forældre. Mine forældre tog hele vejen til Danmark for at give os de bedste forudsætninger for, at vi kunne få gode uddannelser som advokater eller læger, fordi de havde en forståelse af, at en god uddannelse betyder et godt liv. Og ingen af os endte med at få nogle af de uddannelser. Min ene bror er professionel danser, den anden er professionel atlet, så vi er alle gået en meget anderledes vej, men vi har alle fået et lykkeligt liv alligevel. Og vores forældre er bare glade for, at vi er glade. På den måde er jeg meget stolt af, at vores forældre virkelig har rykket sig med tiden.

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?

– Det gør jeg hundrede procent, når jeg er sammen med hele min familie. Gerne over et godt måltid, og hvor alle har det dejligt.

Hvor er du henne om 10 år?

– Jeg håber, at jeg er i et hus med nogle børn og min mand. Jeg vil rigtig gerne have børn på et tidspunkt, så jeg håber, at jeg om ti år har skabt min egen lille familie. Derudover tror jeg da, at jeg stadig spiller trommer. Det kommer jeg ikke til at stoppe med lige foreløbigt.

Hvad kan gøre dig trodsig?

– Når nogen siger, at jeg ikke kan. Det har jeg fået at vide hele livet. Det er noget, der virkelig kan irritere mig, og jeg får en trang til at bevise, at de tager fejl. Jeg bliver irriteret, hvis folk antager, at der er noget, jeg ikke er i stand til grundet mit køn. Der kan være en forestilling om, at piger er i stand til at gøre mindre end drenge, og der er så mange regler. Dem kan jeg slet ikke indordne mig under.