Bagerens 2 juleopskrifter

Bagerens 2 juleopskrifter

Kommer der uventede gæster, er det nemt at servere denne anderledes italienske julegløgg – uden mandler og rosiner.

Til 8 personer:

1 l meget stærk sort te

5 økologiske appelsiner/skal og saft

2 økologiske citroner/skal og saft

300 g hvidt sukker

2 l god hvidvin

¼ l hvid rom

Appelsiner og citroner skrælles og saften presses. Saft og skal lægges i den varme sorte te og sukkeret tilsættes. Det hele varmes op til kogepunktet. Derefter trækker det i 2 dage i køleskabet, hvorefter skallerne sies fra. Tilsæt 2 l god hvidvin og varm gløggen op, og lige før serveringen tilsættes rom.

Emmeys brød af bornholmsk spelt

Emmerys brødbagning er enkelt. Vand og mel blandes og får lov at skabe en naturlige gæringsproces – bare ved at stå. Man kalder det fordej eller biga. Mere vand og mel tilsættes til en egentlig dej, der får smag med lidt havsalt. Dejen hæves og bages.

I et Emmerys brød er der tre ingredienser: Vand, økologisk mel og havsalt. Mel og salt skal være af bedste kvalitet til brød. Vores speltmel er fra Bornholm, og det er godt. Bornholms Valsemølle maler og sigter en grov mel og en fin meltype af spelt.

Dejene får lov at hæve naturligt, så der opstår en sej krumme med struktur og smag.

Fordej

70 ml vand

24 g fint speltmel

24 g groft speltmel.

Alt blandes sammen i en flaske. Samme mængde af hver tilsættes efter 12 timer, og igen efter 24 timer. Omrystes regelmæssigt.

Grunddej til hvedebrød, ca. 2 kg dej

330 ml fordel

700 g fint speltmel

300 g groft spelt

30 g salt

650 ml vand

Fremgangmåde

Dejen æltes grundigt sammen til en tynd, men sammenhængende dej. Dejen reguleres i konsistens med mere eller mindre vand og mel.

Dejen kommes i et dejfad til hævning. Det er en god idé at pensle bøtten med lidt olivenolie, hvorved dejen nemmere slipper, når den er hævet.

Dejen hæver til dobbelt størrelse ved køkkentemperatur.

Hævetiden er fra 3 til 12 timer.

Dejen vendes ud på et meldrysset bord. Dejen samles UDEN at der slås luft ud. Med en plastik eller metaludstikker deles dejen i de ønskede størrelser og lægges på en bageplade. Dejen kan udstikkes til store brød, små rundstykker, flutes, boller og trekanter. Pladen sættes direkte i en meget hed ovn – 275 grader. Bagetid for store brød er godt en halv time og for små stykker 10-12 minutter.

Dejen indeholder så meget vand, at det er næsten umuligt at bage brødet for meget. Kun meget småbrød kan blive tørre. Den høje bagetemperatur gør at skorpen dannes hurtigt og omslutter al fugten inden i brødet. Vand og damptilsætning er ikke nødvendig ved så saftig en dej.

Meltyperne kan varieres i det uendelige.

Tip

Når det skal være nemt men smage af hjememlavet, kan du købe lækkerier i alle Emmerys butikker. Se mere på www.emmerys.dk