Italienske julekager
Ingen jul uden brunkager, vaniljekranse og pebernødder, men for mit vedkommende heller ikke uden de italienske juleklassikere panforte eller panettone.
Panforte
Jeg plejer at tage ud i det italienske supermarked i Sydhavnen, Supermarco, og købe de fantastiske kager, men i år har jeg – efter anskaffelse af en røremaskine – kastet mig ud i at bage selv.
Og mangler du selv at bage til jul, så vil jeg anbefale
»denne opskrift på panforte af Adam Aamann
, der er meget nem og hurtig at lave – og så smager den fantastisk.
Panforte består af figner, nødder og krydderier. Den er meget kompakt,
så tag den i små bidder.
Kagen er nu pudret med flormelis og pakket ned i en kagedåse, så den er klar til at komme med til Nordjylland, hvor jeg skal holde jul hos mine forældre og resten af min familie.