Jeg skal bare lige sende en sms
Ifølge politiets opgørelser blev der i 2008 udskrevet 21.700 bøder til folk, der ikke kunne holde sig fra deres mobil, mens de kørte bil. Et tal der i 2009 steg til 30.000, en stigning på 40 % på bare et år.
Politikerne ønsker større bøder, og nogle går endda så langt, at de synes, det skal give et klip i kortet at bruge håndholdt mobil, mens man kører. Samtidig viser en undersøgelse fra Megafon at hver tredje bilist ofte eller af og til læser sms, mens de sidder ved rattet. Derudover indrømmer hver fjerde adspurgte at de taler i håndholdt mobil, og hver sjette skriver ’af og til’ en sms, mens de kører.
Men når nu alle gør det, er det så ikke lige i overkanten, når politikerne farer frem med bål og brand og klip i kortet?
Ikke ifølge eksperterne, der peger på at internationale undersøgelser viser at op mod hver tredje ulykke kan skyldes førerens manglende opmærksomhed.
»Der er ingen tvivl om, at det er farligt at bruge håndholdt mobil som bilist – og at sms under kørsel ligefrem er hammerfarligt, siger direktør Anders Rosbo fra Rådet for Sikker Trafik.
Kilde: Politiken
“Alligevel virker det som om vi er komplet ligeglade – hvorfor? Hånden på hjertet – taler du i mobil, mens du kører? Eller tjekker en sms eller to? ”
Stem ude til højre og vær med i debatten her:
I dag koster det kr. 500,- hvis du bliver snuppet, mens for at tale i håndholdt mobil, mens du kører. Skal bøden være højere? Skal det give et klip i kortet, eller er det en overreaktion? Kom med dit bud her: