slanke sig, slankeblog, slankekur, tabe sig

Jubiih – så røg kilo nummer 6

Halløjsa, så røg der endelig et kilo igen.

Jeg har nu tabt 6 kilo. Det er tæt på mit oprindelige mål på 6-7 kilo, men opjusteringen af målet er klart rigtig.

Der er stadig mave – og jeg passer stadig mine jeans, der burde hænge løst omkring mig. For jeg skal altså en størrelse ned! Har totalt fokus på altid at ha’ nok grøntsager med ud, så jeg ikke falder i – eller ender i en blindgyde, hvor der ikke er noget at spise.

Fandt en ny lille fiskelækkeri. En luksusudgave af torskerogn på dåse i olivenolie. Måske lidt tør, men alligevel lækker på en tynd skive ristet brød. Og godt alternativ til luksustunen. Det går jo ikke at spise det samme hver uge, så går man kold i det.

Da jeg gik til Vægtkonsulenterne første gang, fortalte konsulenten faktisk, at dem, der har størst succes med deres kostprogram, er dem, der formår at variere kosten – altså dem, der tør kaste sig ud i en masse forskelligt. Lyder logisk!