Kære brevkasse: Jeg er dødtræt af at være mor for min mor

Hjemmets brevkasse

Desværre mistede jeg min dejlige far for fire år siden, han døde efter længere tids sygdom. Min mor, der er i midten af 70'ere og dermed en del yngre end ham, var meget afhængig af ham. Det var min far, som tog sig af økonomien og alt praktisk i deres liv.

Selvom jeg var voksen og flyttet hjemmefra, da han døde, fik min mor hurtigt læsset min fars ansvar over på mig og min mand. Når jeg siger „læsset", så er det, fordi vi havde og har hende i røret dagligt. Min lillesøster, der er tre år yngre end jeg, er af en eller anden grund altid sluppet, fordi hun ifølge min mor er for forvirret.

Nu er min mors storesøster blevet terminalt syg. Her oplever jeg, hvordan min mor igen får mig inddraget. Hun beder mig om at blive kørt til hospitalet – hun er mere eller mindre holdt op med at køre bil, selvom det virkelig gør alting meget upraktisk for hende.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Jeg føler mig holdt udenfor

Hun forventer også, at det er mig, der taler med både læger og min mosters ikke særligt deltagende familie. Begrundelsen er, at min mor selv bliver forvirret. Jo mere, jeg bliver draget ind i min mosters sygdomsforløb, desto mere ansvar bliver der kastet over på mig. Jeg orker det faktisk ikke, men min mor formår alligevel at blive ved med at køre rundt med mig.

Vibeke Dorph svarer

Lige så vigtigt, det er at beslutte sig for, hvad man gerne vil være dygtig til her i livet, lige så vigtigt er det at finde ud af, hvad man ikke har lyst til at være så dygtig til.

Selv fandt jeg for mange år siden ud af, at jeg ikke længere gad at være særligt god til at lave kaffe. Jeg var dengang på en arbejdsplads, hvor jeg ellers blev rost til skyerne af min (mandlige) chef for at lave „den dejligste kaffe". Jeg var længe smigret, indtil det gik op for mig, at det mest af alt handlede om, at min chef ikke selv gad at lave kaffe, men hellere ville sidde og kloge sig og holde karrierefremmende møder end at stå ude i køkkenet. Det var en inspirerende erkendelse.

Din mor lyder til at være nogenlunde lige så snedig som min tidligere chef. Tidligere har hun haft din far til at tage sig af alt „det kedelige", nu har hun så dig. Mellem linjerne i din mail fornemmer jeg da også bitterheden, men beklager: Du kan ikke bebrejde andre end dig selv tingenes tilstand, og det er også kun dig selv, der kan lave om på dem.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Min mand er kommet i dårligt selskab

For selvfølgelig er det forkælet af din mor at opføre sig så barnligt og ansvarsløst, men hun holder først op med at overlade sine problemer til andre, når der ikke er andre, der gider løse dem for hende. Skal det ændre sig, så er der kun dig til at sige stop. Sig, at du ikke har tid, eller at du skal noget andet og hold fast.

Vil din mor besøge sin søster, jamen, så skal hun da nok kunne finde ud af at starte bilen og komme af sted. Det vigtigste er, at du begynder at blande dig uden om din mors liv og i stedet begynder at passe bedre på dit eget. Så gør det, for ellers ender du med at blive endnu mere bitter, og det har du kun at takke dig selv for.