Kan en incest-sag blive for gammel?
Truslen om, at krænkeren ville slå hende ihjel, hvis hun afslørede deres hemmelighed, fik Pernille til at tie de mange seksuelle overgreb ihjel. Hun mandede sig op, fik uddannelse, mand og barn, før hun i 2010 – som 32-årig – brød tavsheden. På det tidspunkt var forældelsesfristen for at retsforfølge krænkeren dog for længst overskredet.
Det siger straffeloven om incest:
210. Den, der har samleje med en
slægtning i nedstigende linje, straffes
med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Den, der har samleje med sin
broder eller søster, straffes med fængsel
indtil 2 år. Straffen kan bortfalde for den,
der ikke er fyldt 18 år.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder
tilsvarende anvendelse med hensyn
til kønslig omgængelse med en person
af samme køn og med hensyn til anden
kønslig omgængelse end samleje.
Er du blevet misbrugt af din bror eller søster, udløber forældelsesfristen, når du er 23 år. Er du blevet misbrugt af en far eller onkel, udløber forældelsesfristen, når du er 28 år. Pernille Gyldensøe kæmper lige nu for at få forældelsesfristerne for seksuelle overgreb fjernet.
Hvad mener du? Bør der være en forældelsesfrist i incestsager?
Nøgleord i denne artikel: Incest, straffelov, forældelse, forældelsesfrist, ofre, incestofre, slægtning, overgreb,